Turen til Alberobello foregik uden problemer, og vi blev hurtigt installeret på camping Dei Trulli, hvor det viste sig, at de var rigtig godt til engelsk, så vi fik en masse gode informationer.
Hovedårsagen til at besøge Alberobello er på grund af de meget specielle huse Trullo (ental) – Trulli (flertal).

Trullierne er kuplede, runde, dekorerede, hvide huse bygget af lokale limsten. De findes ikke andre steder på jorden, og er derfor på UNESCO’s liste over Verdens Arv. Deres oprindelse of ide er konstant genstand for studier og gætterier. De ses overalt i dalen, og passes og plejes til mindste detalje, som den store attraktion, de er.
Ordet Trulli stammer fra det græske troullos (kuppel), og man mener, at ideen til det mærkelige byggeri opstod på korstogene til Mellemøsten, og de ældste trulli i Puglia er fra år 1100. Men det kan ikke udelukkes, at trulli-stilen er af langt ældre dato og måske inspireret fra mesopotamiere, fønikere og grækere.
De fleste trullier er moderniseret og forbedret. Husene har fået vinduer, trapper og høje døre. Der er både koldt og varmt vand, kloakering, og hvad der ellers hører til moderne huse. De bruges som boliger, hoteller, butikker og garager.
På markerne og i mindre befærdede småbyer findes eksempler på den oprindelige byggestil, som er lavet uden brug af mørtel. Her falder man med det samme tilbage i historien. Det lille, runde hus lukker sig med det samme om en. Pladsen er snæver og mørk, døren lav, og de tykke mure gør rummet køligt. En smal stige fører op til det lillebitte, mørke runde rum ovenpå. Her opbevaredes dyrefoder, såsæd, hø eller grøntsager.
En trullo er lavet af den lokale limsten fra Itria dalen. Stenen er samlet op fra marken hugget til i hånden, og væggen, som kalkes hvid bagefter, lægges cirkelrundt, uden brug af mørtel eller andre bindemidler.
Hvorfor? Mørtel og brug af ler var kendt på den tid. Måske er årsagen datidens ejendomsskat. Der blev betalt skat pr. bolig, og denne byggestil kendetegnes af, at familierne ikke byggede husene større, men blot lavede et nyt magen til ved siden af det gamle.
Trulloen er på en måde et af verdens allerførste elementbyggerier. Når skatteopkræveren nærmede sig, blev de små huse lynhurtigt pillet fra hinanden, så de ikke lignede selvstændige boliger. Bagefter samlet igen.
En anden forklaring er også, at de oprindeligt blev bygget til redskaber og afgrøder, men den lokale herremand ville ikke betale skat til Napoli, derfor tvang han bønderne til at bo i trullierne, og når skatteopkræveren kom, troede han ikke, at de blev brugt til menneskeboliger, og derfor skulle der ikke betales skat af dem.
Det kuplede tag er en kunstfærdig konstruktion. Her er limstenen flækket i A4 store, tynde plader, der lægges, så regnen ikke kommer ind, men således at røgen kan komme ud. Kuppelformen kan skyldes, at det er lettere og mere stabilt at afslutte et tag foroven, når grundformen er rund.
Det lille loft bruges til familiens forråd, hø til dyrene og lignende. Her er køligt om sommeren og lunt om vinteren. Taget pyntes med symboler og dekorationer, malet med kalk Der er ikke entydige forklaringer på alle de gamle symboler, men sol, måne og kors samt nutidens hjerter og nej-til-atomkraft er til at forstå.
Trullierne er ikke kun museumsgenstande. De kan både købes og lejes.

På campingpladsen fik vi anbefalet at spise i en rigtig Trullo, der var ombygget til en restaurant, og det skulle vi selvfølgelig prøve, og det var mægtig hyggeligt. Vi fik anbefalet at bestille ”Antipasti”, som jo normalt er forretter, men her får man serveret, hvad der ligner de spanske Tapas, altså småretter, og vi fik serveret ca. 15 forskellige retter: kød, fisk, blæksprutter og grøntsager – alle veltillavede og rigtig gode. Derefter var der ingen, der havde plads til hovedret, så vi tog en lille dessert: Tiramisu, rigtig lækkert. Det blev en meget fin oplevelse.

Hell in the Cave

Ikke langt fra Alberobello ligger Castellana grotten, som hører til Italiens, men også Europas dybeste grotter. Grotterne går 3 km ind i bjerget, og det dybeste punkt er 71 m under jorden. Igennem mange år havde befolkningen smidt deres affald i et dybt hul på marken, indtil en i 1938 kom til at tænke på, hvor alt det affald egentlig blev af, og først da blev grotten opdaget. Turen ind i grotten er ukompliceret, fordi man har lavet cementerede gangstier. Det er en meget flot tur gennem alle de forskellige drypstenshuler og 3 km inde ligger grottens helt store attraktion: Den hvide grotte, der skulle være den klareste grotte i Europa, og flot er den.

Et par timer efter grottevandringen blev der i den største grotte opført en forestilling: ”Hell in the Cave”, som skulle være inspireret af Dantes ”Den guddommelige komedie”. Det er et meget specielt, men også meget imponerende stykke. Når man kommer ind i grotten hører man skrig og skrål og jamren fra dæmoner og døde sjæle, alt imens de kravler rundt på drypstenene. Det er ikke svært at forestille sig, at vi er kommet i helvede. Man står op, og pludselig føler man nogen kravle rundt imellem benene, mens de kommer med dæmoniske lyde. Selve forestillingen handler om Lucifer, der vil hævne sig på en biskop bl.a. ved at biskoppen må se, hvordan hans børn og børnebørn dræbes og ædes af dæmonerne. Samtidig hænger og svæver der i rummet ovenover kroppe, der laver akrobatiske øvelser op og ned af lange stofstrimler. Lydene og skyggerne i det meget svage lys gør det alt sammen meget uhyggeligt. Til sidst efter ca. 1 times forestilling kommer der ned igennem det store hul foroven en meget stærkt lysende kugle, måske solen, samtidig med, at en skikkelse i en meget lang hvid kjole svæver op mod solen. En optimistisk og smuk afslutning. Det blev en meget stærk og meget imponerende forestilling udført af ca. 50 unge mennesker, iført hudfarvede, tætsiddende kostumer, der i det svage lys gav indtryk af nøgne kroppe.        

En stærk oplevelse.