Alcobaca klostret er Portugals største gudshus med en facade på 220 m, og det blev Portugals første gennemført gotiske bygning.
Det blev påbegyndt i 1153 som en donation fra Portugals første konge Afonzo Henriques, som blev givet til en cisternienser munkeorden. Området havde han taget fra maurerne. Nu ville han have vækst og velstand. Klostret blev en blomstrende virksomhed de næste 700 år med minedrift, kvægavl og fiskeindustri, latinskoler, glaspusterier og saltudvinding.

Dets betydning fremgår også af, at mange portugisiske kongelige er begravet her bl.a. kong Pedro og hans hustru, der så grusomt blev myrdet i Coimbra. Deres utroligt flotte sarkofager står på hæderspladsen i det kæmpestore kirkeskib. Når man går herinde, kommer man uvægerligt til at tænke på bøgerne ”Havets Katedral” og ”Jordens Søjler” og beskrivelsen af katedralbyggeriet, der foregår i dem.

Mens vi gik derinde fik vi en storslået musisk oplevelse. Pludselig hørte vi sopransang og gik selvfølgelig efter det. Stor var derfor vores overraskelse, da vi så, at det var en mand, der sang. Vi var fuldstændig sikre på, at han måtte være kastrat. Men vi talte lidt med ham, og han sagde, at han spændte over 3 oktaver. Han gav et par eksempler på det, og det var lidt vildt at høre ham gå lige fra barytonstemme til kontratenor. Men han sang meget, meget smukt og kirkerummet gav en fortræffelig akustik, så det blev en meget dejlig ekstra oplevelse. Ind imellem kan det godt betale sig at gå i kirke J.

 

til top

Moisteiro de Santa Maria klostret, der med sine 220 m facade er Portugals største.