Udflugt på Atlanterhavsvejen til Kristianssund

På trods af, at skyerne hang noget lavt, besluttede vi at starte tidlig og køre til Atlanterhavsvejen, som er en forholdsvis ny vej, åbnet i 1989. Man har en lille fornemmelse af, at køre på vandet, idet den forbinder 17 små klippeøer, inden den ”går i land” på Averøy. Den har naturligvis kostet meget besvær at bygge. Beslutningen om at bygge den blev vedtaget med kun 1 stemmes flertal, undervejs blev anlæggelsen besværliggjort af 12 orkaner. Vejen blev delvist finansieret ved vejafgifter, og var, på grund af den store turistattraktion, den blev, tilbagebetalt 5 år før planlagt. Og dermed blev Atlantervejen en successhistorie.

Man har så i Norge den glimrende praksis, at når investeringen er tilbagebetalt, bliver det gratis at benytte den.
Det er et fantastisk stykke ingeniørarbejde. Især er højbroen med det skæve sving imponerende. Set i den rette vinkel ser det ud, som om den vælter, og når man kører op af den, ser det ud, som om man kører direkte op i himlen.
Nogle har vurderet den til den smukkeste vejstrækning i Norge, men med kun 8 km er det nu nok lidt højt vurderet. Men flot er den.

Vi fortsatte henover Averøy, som med sine mange klippeskær og småøer virker som bolværk mod Atlanterhavet og giver også en smuk køretur indtil nordspidsen af øen, hvor man i 2009 byggede Atlanterhavstunnellen, der går over til Kristianssund.
Den er 5,7 km lang, er 248 meter dyb, hvilket betyder en stejl nedkørsel, 10%, og ligeledes en stejl opkørsel til Kristianssund, der ligger utrolig smukt lige ud til Atlanterhavet. Stik vest rammer man Færøerne og siden Canada. Atlanterhavstunnellen er desværre ikke tilbagebetalt, så ”nedturen til bunden af Atlanterhavet”  kostede 125 Nkr.
Kristianssund ligger på 3 øer, har 24000 indbyggere. Ikke uventet er den bygget op omkring fiskeri og klipfiskproduktion. Byen byder på et højt udsigtpunkt, hvorfra man kan se udover hele byen. Samt en meget speciel kirke, som desværre var lukket.
Vejret havde udviklet sig til flot solskin, og vi fik derfor set Kristianssund fra sin allerbedste side.

Fra Kristianssund skal man, for at komme tilbage til fastlandet, gennem endnu en tunnel (5,1 km lang, 130 m dyb) og en flot hængebro (1257 m). Begge er heldigvis gratis nu.

Videre til Molde, som er en moderne by, da den blev fuldstændig pulveriseret af nazisterne under 2.verdenskrig. Molde kaldes også roserne by, fordi der på taget af rådhuset er anlagt en rosenhave, der samtidig giver en flot udsigt nedover byen, havnen og fjorden, hvor der lå et stort, tysk krydstogtskib, Aida, som vi vist så tidligere et andet sted.

Videre til Trondheim