Boston er hovedstad i den amerikanske delstat Massachusetts og den største by i hele New England-området. I 2012 havde byen 636,000 indbyggere. Storboston med forstæder omfatter 4,5 millioner indbyggere. Boston er administrativt centrum i det amerikanske county Suffolk County.

Boston bliver ofte omtalt som en universitetsby, fordi der omkring byen findes ikke mindre end 16 universiteter eller støre uddannelsessteder, hvoraf den kendteste er Harvard.

Tidlig historie

Boston blev grundlagt den 17. september 1630 af en gruppe puritanere fra England.. D. 29. August 1629 blev The Cambridge Agreement underskrevet, som fastslog at Massachusetts Bay Colony var en selvstyrende koloni, der ikke skulle styres fra London.. Man kan sige at The Cambridge Agreement er 'Bostons Grundlov', i hvert fald har den lige så stor betydning for byen.

I 1770'erne begyndte byen at kæmpe for sin og Amerikas selvstændighed fra England. Den 5. marts 1770 førte demonstrationer til Bostonmassakren, hvor fem civile mistede livet, da det engelske militær skød på demonstranterne, og d. 16. december 1773 demonstrerede en gruppe, der kaldte sig Frihedens Sønner, mod de engelske skatter og afgifter ved at storme skibene i havnen i Boston, udklædt som Mohawkindianere og smide 342 kasser te i havnen. Derudover foregik en masse berømte slag i den amerikanske selvstændighedskrig ved Boston, fx Slaget ved Bunker Hill om sommeren i 1775 og Slaget ved Lexington og Concord i vinteren 1775. Det var også på den tid Paul Revere foretog sin berømte midnatsridetur, hvor han red fra Boston til Lexington for at advare om den britiske hærs fremfærd.

1800-tallet

I 1822 skulle borgerne i Boston stemme om at ændre navnet på byen fra 'the Town of Boston' til 'the City of Boston', og d. 4 marts 1822 stemte borgerne for ændringen. Det var også i 1800-tallet at Boston begyndte at modtage store skibe fyldt med immigranter fra Europa. Der var flest irere i blandt flygtningene, men der var også mange tyskere, russere, libanesere, italienere og polske jøder. I slutningen af 1800-tallet var Boston stort set delt op i forskellige etniske bydele, fx havde italienerne indrettet sig i North End, Irerne havde slået sig ned i Sydboston og Charlestown og russerne bosatte sig i West End. Irerne og italienerne medbragte katolicismen, og det er den dominerende religion i Boston.

 

John Adams (30. oktober 17354. juli 1826) var en amerikansk politiker og den 2. amerikanske præsident (17971801), efter at have været den første amerikanske vicepræsident (17891797) i to perioder. Han anses for at have været en af de mest indflydelsesrige personer ved grundlæggelsen af De Forenede Stater.

Adams blev kendt i de tidlige faser af den Amerikanske revolution. Som delegeret fra Massachusetts ved den Kontinentale kongres, spillede han en ledende rolle i at overtale kongressen til at vedtage Uafhængighedserklæringen i 1776. Som Kongressens repræsentant i Europa var han en fremtrædende forhandler under fredsforhandlingerne med Storbritannien, og hovedansvarlig for at have sikret USA store lån i Nederlandene.

Adams' revolutionære fortid sikrede ham to perioder som George Washingtons vicepræsident og at han blev valgt til USA's 2. præsident. I hans egen embedsperiode blev han generet af kampe i hans eget føderale parti mod en fraktion, som blev ledet af Alexander Hamilton, og han underskrev de kontroversielle Alien and Sedition Acts. Det største resultat under hans embedsperiode var at han på fredelig vis fik afsluttet en til tider voldelig strid med Frankrig i 1798.

Efter at Adams havde tabt præsidentvalget i 1800 til Thomas Jefferson, trak han sig tilbage til Massachusetts. Han og hans kone Abigail Adams grundlagde en familie af dygtige politikere, diplomater og historikere, som i dag omtales som "Adams politiske familie". Hans resultater har fået større anerkendelse i de senere år, selv om han i starten ikke blev hyldet i samme grad som andre at USA's grundlæggere.

Adams var far til John Quincy Adams, den 6. amerikanske præsident.

Benjamin Franklin

Benjamin Franklin, 17.1.1706-17.4.1790, amerikansk statsmand, forfatter, fysiker m.m., et af oplysningstidens selvlærte universalgenier.

Benjamin Franklin blev født i Boston, men forbindes især med Philadelphia, hvor han blev udlært som bogtrykker og 1729-66 udgav ugeskriftet The Pennsylvania Gazette, der havde The Spectator som forbillede; 1732-57 udgav han tillige almanakken Poor Richard's. Bl.a. gennem debatselskabet The Junto, der blev stiftet i 1727 og senere udviklede sig til The American Philosophical Society, tog Franklin initiativ til oprettelsen af byens og tillige et af verdens første moderne udlånsbiblioteker i 1731 og i 1736 til et brandvæsen. I 1751 var han medstifter af et akademi, der blev til University of Pennsylvania. Franklin var tillige foregangsmand inden for postvæsenet og 1753-74 generalpostmester. I 1761 konstruerede han glasharmonikaen, et instrument, som bl.a. Wolfgang Amadeus Mozart komponerede for.

Som fysiker opfattede Benjamin Franklin elektricitet som to væsker, og han indførte betegnelsen positiv og negativ elektricitet. Sin opfattelse af lyn som en elektrisk ladning retfærdiggjorde han i 1752 ved at sende en drage op i en tordensky og trække elektriske gnister ud af snoren; forsøgene resulterede bl.a. i Franklins opfindelse af lynaflederen. Herudover opfandt han den bifokale slibning af brilleglas og udgav det første trykte kort over Golfstrømmen.

Franklin er blevet kaldt "snusfornuftens filosof", og hans almanakker blev meget populære; især Way to Wealth (1757), der udkom i ikke mindre end 70 engelske udgaver og på dansk fik titlen Den gamle Richards Kunst at blive rig og lykkelig (1801).

Benjamin Franklin. Første side af et udkast til den amerikanske uafhængighedserklæring. På billedet ses mændene, som udformede den, bl.a. Thomas Jefferson, Benjamin Franklin og John Adams. | Læs mindre

Som politiker virkede Benjamin Franklin allerede i 1750'erne for en nærmere sammenslutning af de nordamerikanske kolonier, som han 1757-75 gentagne gange repræsenterede i Europa. Her blev han medlem af talrige lærde selskaber og omgikkes tænkere som Edmund Burke, David Hume og Adam Smith, samtidig med at han i en række skrifter argumenterede for større selvstændighed for kolonierne.

Efter udbruddet af Den Amerikanske Revolution i 1775 var han året efter medforfatter til Uafhængighedserklæringen, og som gesandt i Frankrig tog han del i de forhandlinger med Storbritannien, der 1783 resulterede i en anerkendelse af koloniernes selvstændighed. I 1785 vendte han tilbage til Nordamerika, blev formand for byrådet i Philadelphia og for regeringen i Pennsylvania, og i 1787 fik han sæde i den kommission, der skulle udarbejde forslag til en amerikansk forfatning. Her foreslog han et etkammersystem og vendte sig mod planer om at indføre præsidentstyre. I sine sidste år agiterede Franklin for et forbud mod slaveriet.

Tilbage