Turen fra St. Emilion viste sig at blive en dag med nogle mindre udfordringer.

Vores GPS førte os ind mod Bordeaux, men pludselig opdagede vi , at pilen ikke flyttede sig.. GPS'en var gået død og uanset, hvad vi gjorde, kunne vi ikke kalde den til live igen. Vi var nu kommet ind i byen og måtte fortsætte ad små gader.  Derfor måtte vi til at lave gammeldags orientering med kort. Heldigvis har vi en erfaren navigatør i bilen, men kortene måtte studeres noget nærmere.
Vejen førte over et pas med temmelig snoede veje og da vi nåede toppen sneede det,.
Godt det ikke fortsatte. :-)

Lidt senere viste det sig, at vi havde et stykke vandrør, der slæbte hen ad vejen.
Ved en betalingsbås forsøgte vi at reparere nødtørftigt, men en meget gal og gestikulerende politibetjent jog os væk, her måtte vi bestemt ikke holde.
Vi kom godt frem til Burgos campingplads, som er udmærket og med god plads.

 

Burgos er tidligere hovedstad i det gamle komgerige Castillien, og er idag en industriby på ca. 200.000 indbyggere.
Den blev grundlagt i 884 og havde sin storhedstid i middelalderen.

Den ligger i ca 900 m.o.h.
Den er fødeby for en af Spaniens helte, El Cid.
Pilgrimsvejen "El Camino" går igennem byen, og vi så flere "pilgrimme".

 

 

 

 

 

 



Byen har 3 betydelige seværdigheder: Domkirken, og to klostre.
Domkirken er Spaniens tredie største (efter Madrid og Sevilla) og betegnes som en af verdens smukkeste gotiske katedraler. Den blev påbegyndt i 1221 og er med på Unescos verdens ara liste.
Udvendig er den et  festfyrværkeri af tårne, spir og skulpturer. Man imponeres over de tusindvis af detaljer overalt. Det tog da også ca. 500 år at bygge den helt færdig.
Indeni forundres man ligeledes over de mange detaljer i søjler, vægge, loft og sarkofager. Det er meget imponerende. Når man har været i Sevilla kan man ikke længere imponeres over den mængde guld og sølv, der er udsmykket med,

  

 

 

 

 

 

 

 

 

  
Klostret "Monasterio de Las Huelgas" var oprindeligt et lystslot for castilianske konger, men blev i 1180 indrettet om et cistercienser-nonnekloster. Her fik vi en glimrende rundvisning, men der måtte ikke fotograferes. Kirken indeholder en del kongegrave med de smukkeste sarkofager.
I middelalderen var det det mægtigste og mest magtfulde kloster. Det havde så stor magt, at man sagde, at hvis paven skulle giftes, kunne der kun være tale om Abbedissen herfra.
Under napoleonskrigene blev klostret plyndret, men man overså nogle grave,og da de senere blev åbnet, fandt man de flotteste gravklæder og mange smykker, som nu er udstillet i et lille museum.
 Der lever stadig ca 30 nonner, men der er ikke mange unge piger, der ønsker at blive nonne i dag, højst et par stykker på ca. 10 år, men der har dog været nonner her siden grundlæggelsen.

På vej til byen mødte vi en meget flink dame, der meget gerne ville hjælpe. Hun kunne kun spansk, men snakkede løs, og noget fik vi da ud af det, bl.a., at når vi køber billetter skal vi huske at sige, at vi er "majores" (+65) så får vi rabat, og det er jo noget pensionister forstår på alle sprog.:-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det andet kloster: Cartuja de Miraflores er stadig beboet af munke, men er mest kendt for nogle ualmindelig smukkeog meget detaljerede skulpturer udført af Spaniens meget berømte skulptør.
Gil de Siloé.
Desuden er den meget smukke altartavle udsmykket med noget af det allerførste guld, der blev hjemført fra Amerika.

El Cid (Rodrigo Diaz) blev født i 1140 og regnes som en af Spaniens store helte, bl. a. var det hans fortjeneste, at Valencia blev generobret fra Maurerne i 1094. Hans ry er måske en smule blakket fordi man mener, at han kæmpede på den side, der betalte bedst om det så var de kristne eller maurerne, hvorfor han da også blev landsforvist. Men blev senere taget til nåde. Derfor ligger han og hans kone begravet i domkirken under en stor marmorplade foran alteret.
 

Domkirken

Indtryk fra byrundtur