Udflugt til Canterbury

Canterbury har været den engelske kirkes hovedsæde siden 602, hvor en munk blev sendt som missionær til England og valgte Canterbury som sit tilholdssted.
Katedralen blev påbegyndt i 1070, og blev først afsluttet i 1517. Den har altid været sæde for ærkebisskoppen i England, hvoraf den mest berømte var Thomas Beckett, som blev myrdet i kirken i 1170.
‚ÄčThomas Beckett og Kong Henry II havde været bedste venner i teenageårene, hvor de turede vildt rundt og opførte sig voldsomt. Efter Henry blev konge, blevThomas ærkebiskop, og så hørte enigheden op. Kirkens og kongens interesser gik i modsatte retninger. De blev voldsomt ueninge, og efter en særlig kraftig meningsudveksling udtalte kongen: "Er der da ingen, der kan skille mig af med denne  besværlige præst?" Dette hørte 4 unge riddere og straks begav de sig afsted til Canterbury, hvor de fandt Thomas i kirken, og myrdede ham på en meget bestialsk måde. De åbnede hans hoved, skrabede hjernen ud, for de ville være sikker på, at han var død. Da munkene fandt ham, fejede de hjernemassen op, opløste den i helligt vand, og brugte fluidummet til helbredelse af de syge. 
Denne historie fik vi fortalt af et par kustoder, som vi talte med. Jeg har ikke hørt om den andre steder fra."Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Man kan risikere at få det".

Da vi besøgte kirken for første gang i 1977, blev vi meget optaget og imponeret af kirken. Det var ikke mindre nu. Den er meget flot og imponerende, og der er mange hjørner med interessante ting.

Om aftenen var der evensong med et drengekor, og drengestemmer klinger altid rent og smukt, så det blev en fantastisk oplevelse.

I kirken talte vi med en ældre kvindelig kustode, der var meget begejstret for, at England forlod EU. Efter hendes opfattelse, var det det bedste, der var sket for England i mange år, og hun havde den opfattelse, at Holland og Danmark ville følge efter. "You're next", som hun sagde.

Men inden nåede vi også en lille spdseretur gennem centrum af byen. Kirken er omgivet af gamle middelalderbygninger, og der er en god og hyggelig stemning.
Vi kom også forbi "The Ducking Stool", som vi også så tidligere. Historien om den er, at hvis der var nogle forretningsdrivende, der "snød på vægten", så fik de en tur i stolen og blev dyppet i floden. Måske blev den også brugt til straf for andre forseelser.

Og vi slentrede også en lille tur i den smukke bypark, som lå op ad åen, hvor punts blev staget hyggeligt afsted med turister.