Cordoba

Turen til Cordoba gik rigtig godt uden nogen problemer overhovedet. Det er et stort land, Spanien. Vi ser ud over store vidder, store marker og store olivenlunde så langt øjet rækker, men alt virker meget velplejet og i orden. Det må være en fryd for en landmand at køre igennem dette område. Der er langt mellem huse og gårde, hvis ikke det hele ser så velplejet ud, ville der være meget øde. Men det er en god årstid at være her, alt står i friske, forårsgrønne farver og der er mange farvede blomster i grøftekanten langs vejen. Det er i det hele taget en meget smuk køretur. Mange steder langs vejen og især, når der vand i nærheden er der mange storkekolonier.

Det var dejligt at komme tilbage til Cordoba. Det er en rigtig dejlig by med en behagelig atmosfære, og det gælder både i den gamle og den nyere bydel.
Det var også lidt morsomt at være tilbage, for da vi kom ind i receptionen på campingpladsen, sagde den unge pige, da hun så os, at her havde vi været før. Hun kunne genkende mig, sagde hun. Det er jo den risiko, man løber med sit gode udseende J.

Da det kun er et år siden, vi var her sidst, besluttede vi, at vi ikke ville se de store seværdigheder, som f.eks. Mesquita’en og kongeslottet Alcasar, selvom de bestemt er seværdige. Vi tror nemlig ikke, at det er sidste gang, vi kommer her, for vi er glade for at være her.
Det er også ganske morsomt at være i Cordoba samtidig med, at vi læser: ”Fatimas Hånd” af Ildefonso Falcones. For en stor del af handlingen foregår i Cordoba, og selvom det er en roman, er det sjovt at gå rundt i gaderne og genkende gadenavne og torvenavne, på de steder, hvor hovedpersonen Hernando færdes.

I stedet for seværdigheder koncentrerede vi os om de åbne patioer. En patio er vel det, vi på dansk forstår ved en gårdhave, men her i de små snævre kvarterer får det en ny betydning, for de er som regel meget små og helt lukkede med bygninger omkring, så de bliver små indeklemte ”frimærker” og absolut ingen udsigt. Herinde stiller man så masser af blomsterkrukker alle tænkelige og utænkelige steder. Op ad væggene hænger man blomsterkrukkerne så tæt, at de kan syne som en blomsterskov, helt op til 5 m højde kan de hænge, og så får man en helt anden stemning. Samtidig er der som regel en eller anden form for rindende/rislende vand, som virker kølende i de steghede somre, og som giver en fornemmelse af en bæk i en skov.

De, der forstår at arrangere blomster og vand, får deres eget lille smukke paradis klemt inde mellem husmure. Og der er mange rigtig flotte og fantasirige patioer.

Hvert år i begyndelsen af maj åbner mange deres patio for offentligheden (der er 58 åbne i den indre by, og vi nåede ca. 1/3 af dem). Samtidig er der konkurrence om, hvem der forstår at skabe den bedste stemning. Mens vi var der, var der en af patio’erne, der havde besøg af TV. I øvrigt den samme, som vi kunne genkende fra den udsendelse Søren Ryge lavede for et par år siden i dansk TV.
Flere af patio’ejerne bruger flere timer dagligt på at vande krukkerne, som selvsagt hurtigt tørrer ud i dette tørre klima.

Og som sædvanligt gik vi lidt amok med kameraet, men der er også virkelig mange smukke detaljer.

til top

Fuzeta - Cordoba 301 km