Fra Klein Strand ved Brugge kørte vi til en C-plads, St. Louis, hvor vi havde kort afstand til Calais. Vi havde fået en SMS dagen før, at der var travlhed, hvorfor de opfordrede til at være der i god tid, så det var vi. Vi havde fået at vide, at der ville være en kraftig undersøgelse af bil og C-vogn pga.flygtninge. Det var nu ikke så slemt. Der kom en betjent ind i vognen, han så lidt overfladisk i skabe osv, men ikke grundigt. Vi kom ellers forbi en stor lejr, der åbenbart indeholdt flygtninge. Der var høj pigtråd i to rækker rundt omkring lejren, og her var der til gengæld massiv politidækning.

Vi var heldige at komme med en tidligere færge uden at skulle betale ekstra, som ellers er normal. 

Vi havde heldigvis ikke langt til Camping-pladsen, så dertil ankom vi uden problemer. Lidt specielt at starte med at køre i venstre side, men det gik nu fint. Hjemme fra havde vi meldt os ind i Caravan Club, og det viser signu er en stor fordel. For udover, at det giver adgang til en masse C-pladser, så sparer vi, i forhold til ikke medlemmer, 12 £ pr. nat på deres pladser. Vi kommer jo i højsæsonen, hvilket betyder, at der er rift om pladserne, Straks efter ankomsten forsøgte vi at bestille plads på de næste C-pladser, vi havde uset os. Flere var fuldt optaget, men vi var heldige at finde nogen i nærheden, hvor vi gerne ville være i, Ganske vist er der ikke plads til fortelt alle steder, men det må vi så finde os i.

Caravan Club pladserne er rigtig gode, men der er strenge regler om, hvordan campinvognene må anbringes af hensyn til brandsikkerheden. Det er selvfølgelig udmærket, men når man kommer fra kontingentet, hvor man stort set bare kan anbringe vognen, som man vil på pladsen, virker det meget regoristrisk. Og det er jo lidt skægt, at der i et land med så store frihedsidealer alligevel er strenge ensretningsregler f.eks. med skoleuniformer, kostskoler og nu ensrettede campingvogne, der alle skal stå i samme retning med højre hjørne ud for en hvid pind. :-)). 

At bestille plads for hele ferien betyder selvfølgelig, at vi ikke har samme frihed, som vi plejer mht. til at finde en C-plads efterhånden, som vi kommer frem, men det må vi så finde os i, men det åbner måske andre muligheder.

Dagen efter tog vi på udflugt til "The White Cliffs of Dover", som siden Mr. Acker Bilck's berømte melodi altid har stået i et romantisk lys, så dem skulle vi selvfølgelig ned at vandre på, og da vi igen var heldige med vejret blev det en herlig tur.

Turen ender ved et fyrtårn ca. små 4 km og 1 times gang.

I cafeen, som var indrettet som i 40-50'erne, og spillede evergreens musik, talte vi med et amerikansk ægtepar. De sagde, de havde været i Danmark engang med et krydstogtskib, Der havde de set et dejligt museum, Vasa museet?? Så måtte vi sige, at det var i Stockholm :-) De havde også set en flot operabygning med skråt tag, man kunne gå på. Det måtte vi så rette til Oslo. Men der var dejligt i Danmark, selvom det regnede en del :-). Det var lidt morsomt.

Herefter kørte vi langs østkysten og kom til Deal, hvor Merethes veninde bor. Hun var desværre ude at rejse, men vi gik en tur i byen, en dejlig strandby, hvor mange londonere holder ferie. Her fik vi en Guiness i den flotte pub, The Kings Head.

Inden vi fortsatte op ad kysten til Sandwich, som har givet navn til mellemmaden, efter sigende var det jarlen af Sandwich, der først fandt på, at lægge to skiver brød sammen om pålæg??