Camping Eben

På turen gennem Østrig fandt vi en lille campingplads, Eben, som ligger lige ved siden af motorvejen. Adgangsvejen var en lille smule spøjs. Det så ud, som om vi kørte ind på et stort savværk, men der var en lille campingplads lige ved siden af.
Pladsen i sig selv var ikke noget særligt, så € 30 syntes meget dyrt, men der var meget fine toiletforhold og en lille badesø, så det så fint ud.

Lige efter at vognen var placeret osv. mærkede vi nogle små vibrationer, kaffen i kopperne vibrerede, alt rystede, selv mavedellerne J. Det var en underlig følelse. ”Var der et jordskælv på vej? Eller boede vi ovenpå en vulkan?”J

 Vi prøvede både det ene og det andet, kørte støttebenene op og ned, afbrød el tilslutningen osv. osv, men intet hjalp. Måske var det savværkets maskiner, så måske efter fyraften? Stadig vibrationer. Vi begyndte at få lidt kvalme af rystelserne. Her kunne vi ikke sove!

Pludselig gik det op for os, at det selvfølgelig var motorvejen, der fik jorden til at vibrere. Så vi flyttede vognen til en anden plads, ganske vist kun ca. 75 m, men det var åbenbart nok. Nu mærkede vi kun lidt, og så kunne vi sove J