Kørte fra Porto til Figueira da Foz, hvor vi ligger på en campingplads Gala lige ned til en meget flot strand med mange store klitter. Herfra og hele vejen til Lissabon finder man nogle af Portugals flotteste strande.

Coimbra er Portugals kulturby med det meget velrenommerede universitet som centrum.
Kong João III overdrog de imponerende bygninger til universitetet i 1537, som det har haft siden. Nogle af de mest prestigefyldte bygninger i Europa og rammen om det første kongepalads i Portugal.
Men den blev allerede bygget i 994 som en enorm borg, der tårnede over byen, som den således beskyttede. Dens beliggenhed samt dens 2,5 m tykke mure gjorde den næsten uindtagelig, og derfor valgte Alfonso Henriques den som bolig, da han fordrev maurerne (1147) og blev Portugals første konge.

Universitetet byder på nogle flotte interiører, især det meget flotte bibliotek, der regnes som et af de førende universitetsbiblioteker og et mesterstykke indenfor europæisk barok. Under biblioteket i kældrene ligger ”Det Akademiske Fængsel. Her blev uvorne studenter indsat, når de trængte til en disciplinær straf, hvis de f.eks. ikke var respektfyldte overfor professorerne, eller de ødelagde en bog. Og det var bestemt ikke rart L.
For at undgå insektangreb har man en koloni flagermus til at flyve rundt om natten. For at deres ekskrementer ikke skal skade møbler o.a. dækkes alt af om aftenen med klæde og fjernes igen om morgenen inden brug.
Der er ca. 23.000 studerende tilknyttet universitetet, og de præger selvsagt byen.
Den gamle bydel er med sine krogede og stejle gader og mange trapper op og ned en temmelig indviklet labyrint, og det lykkedes os da også at fare vild, men heldigvis ikke så længe (der findes altid en udvej J).

I 1813 under Napoleonskrigene besøgte Hertugen af Wellington parken og plantede to Seqoia gigantfyrretræer, og de er nu disse 200 år senere ca. 30 m høje.

til top

Omkring 1340 kom Ines de Castro fra Galicien til Coimbra som hofdame for prinsesse Constanca, der var gift med kronprinsen Pedro. Men Pedro og Ines forelskede sig vildt i hinanden, og da Constance døde, giftede de sig. Men kong Alfonso brød sig ikke om forbindelsen, især fordi Pedro lod sig påvirke af Ines brødre. Kongen lod derfor Ines myrde (1355), men Pedro blev ude af sig selv af vrede og gik i krig mod faderen, og da han blev konge (1357) hentede han Ines op af graven og satte hende i tronstolen ved siden af sig. Pedro tvang Portugals adelige til at kysse hendes rådnende hånd og anerkende hende som dronning.
Den makabre tragedie har udløst et hav af digte, operaer og spillefilm. Og elskende strømmer til ”Tårernes Have”. Fordi der på stedet, hvor Ines blev myrdet sprang en kilde ”Quinta das Lagrimas”. Klippen, hvor kilden sprang, er farvet rød af Ines blod (med lidt god vilje, kan man godt se noget rødt på stenen J), og lige ved siden af er der en kærlighedskilde. ”Fonte do Amores”, hvortil mange romantiske unge valfarter.

 

til top/figueira-da-foz

Porto - Figieira da Foz 143 km