Vi havde aftalt med Bodil og Morten, at når vi nu er "så tæt på" deres hus i Gualchos, så skulle vi besøge dem, Så det gjorde vi, selvom det var en 3-timers tur hver vej (Spanien er stort). Det var skønt at gense dem og deres dejlige hus i Gualchos. 

Gualchos ligger højt, og der er nogle gode vandrestier, så vi besluttede at prøve at finde en sti til en lille bjergby. Vi havde lidt problemer med at finde stien, men efter en del vandring op og ned i lidt uvejsomt terræn, fandt vi endelig stien, og så gik det fint. Det var en skøn vandretur i solnedgangen, men vi nåede tilbage, inden mørket, og så havde Bodil aftensmaden parat. Skønt.

Dagen efter kørte vi en tur til Motril.
Rita og jeg havde lyst til at se på¨en campingplads, som måske skal have et besøg til næste vinter.

Den ligger skønt lige ned til havet. Mens vi står i strandkanten fik Bodil øje på en kæmpefisk, som havde forvildet sig for langt ind på stranden. Den kunne ikke selv komme ud igen, så vi smed bukserne og forsøgte at skubbe den ud igen. Vi fik hjælp af en spanier, og det lykkedes at få den skubbet ud i så meget vand, at den selv kunne svømme derfra igen. Det var en stor tun på mindst 150 kilo. Den havde sikkert været på jagt efter småfisk, og var så kommet på for lavt vand. Den slog et par ordenlige klask med halen i glæde over at slippe fri.

Motril er en dejlig by. På "Cafe del Opera" fik vi en kop formiddagskaffe og øl. Herligt.