Guimarães er en tidligere kongeby, og Portugals grundlægger Alfonso Henriques blev født og voksede op her.
Den ligger i det område af nordvest Portugal, som kaldes Minho, og dette område regnes som det flittigste og mest produktive i Portugal.
Byen domineres af Castelo-borgen, der ligger højt hævet over byen med den gamle, idylliske bydel for sine fødder.
Borgen er en rigtig middelalderborg fra 1000 tallet, nøjagtigt som man forestiller sig borge på Ivanhoes tid med takkede tårne, brystværn og vindebroer, så man kunne dele borgen i flere afsnit, hvis angrebsstyrkerne blev for nærgående.

Kirken er et studie i svulstig barokstil, sjældent har vi set flere krummelurer end her. Her mødte vi en præst, der tydeligvis var meget stolt af kirken, fransiskanerklostret og dets museum, og han viste villigt rundt på trods af, at han kun talte portugisisk. Det var meget flot og imponerende.

 

til top