Tarragona

Straks efter morgenmaden kørte vi nordpå til campingpladsen "Torre de la Mora", som ligger i Tarragona syd for Barcelona.

Det viste sig at være en glimrende plads, der ligger lige ned til middelhavet med en dejlig strand godt beskyttet i en lille bugt. Og den har ydermere et stort dejligt poolområde.

Selve pladsen ligger meget kuperet med mange små kroge, som det dog er temmelig svært at komme ind på med en campingvogn, men så må man nøjes med en af de flade pladser :-).

Auvergnes Højland

Fra Tarragona kørte vi over Auvegrne, som er et højtliggende massiv, ca. 1000 m.o.h. og meget smukt med mange vulkaner (udslukte) og mange canuons, bl.a. Gorges du Tarn, som vi besøgte for mange år siden.

Vi kommer over den flottte bro ved Millau og ender på en plads ved Clermont Ferrand, tror vi. Den er desværre lukke pga. påsken og da vi ikke ha energi til at køre til en anden lægger vi os på parkeringspladsen udenfor. Og det går da også fint. Køleskabet sætter vi gas, og så må vi klare os med stearinlys om aftenen. Hyggeligt.

Eguisheim, Alsace

Herefter kører vi tværs over Frankrig til Alsace området, til en lille, idyllisk by Eguisheim. Det er 34 år siden vi var i Alsace, så gensynet er stort. Vi har ikke været i Eguisheim før. Den var et godt bekendtskab. Set fra luften er den middelalderlige bymidte næsten cirkelrund med et par koncentriske cirkler med gamle smukke bindingsværkshuse. Så vi gik på det nærmeste amok med kameraet. Vi blev der hele næste dag, gik rundt i byen og smagte på vin. Det var dejligt med et stop efter tre lange køredage.

Vi havde håbe tpå, at vi herefter kunne nå ca. til Bremen, men desværre skete der en ulykke på motorvejen ved Køln, hvilket bevirkede en kø på 2 t 40 min. Træls! og det betød, at vi ikke kunne nå Bremen. Så vi måtte gøre holdt i Münster. Her har de en meget fin campingplads (campingplatz Münster), som dog var noget svær at finde. Hurra for GPS'en.Vi nåede den efter en køredag på 11 timer. Det er noget i overkanten. 

Men efter en god nats søvn kunne vi klare turen ti grænsen, hvor vi fik gjort nogle rigtig gode indkøb. Og så var det dejligt, at Lisbeth og Kurt havde aftensmaden parat, da vi nåede Aabenraa.

Det gav nye kræfter, så vi kunne køre til Langå.

Og dagen efter kunne vi overholde vores aftale om at passe Linnea i Grenå.
Så alt gik op til sidst.

Vi er næsten klar til at tage afsted igen :-)