Keukenhof - Orleans - Preixan 1273 km

Det tog temmelig lang tid at køre ud af Holland. Imponerende så mange motorveje sådan et lillre land har. Men der er jo også 3 gange så mange mennesker som i Danmark og på et område, der er Fyn mindrre end Danmark. Det virker som om man kører i by uafbrudt.

Vi brugte to dage om turen. Overnattede på "La Sologne" i nærheden af Orleans, en udmærket campingplads, der ligger i en flot lill park.

Herefter kom vi til "Grande Sud" i Preixan, hvorfra vi foretog:

Udflugt til Katharland:

Området (omkring Carcassonne - lige nord for Pyrenæerne) er meget frodigt at køre rundt i. Det er meget kuperet, og op af skråningerne blomstrer gyvel og understreger de mange sartgrønne farver fra de nyudsprungne træer, og sammen med de høje bjergvægge udgør det et smukt sceneri. Vi bevæger os i højder 500 – 900 moh., og det er tydeligt, at træerne er senere udsprungne her end i lavlandet. Der er meget smukt overalt. Mange steder løber vejen gennem høje platanalleer. Vejene er smalle og slynger sig ud og ind i landskabet. Det tager således lang tid at køre i, men endelig når vi Montsegur, som troner på toppen af en stejl klippe. Vi forstår, hvorfor den må have været næsten uindtagelig. Adgangen til ruinerne går ad en smal, stejl sti, der efter en ca. 30 min. strabadserende tur endelig giver belønning i form af en pragtfuld udsigt over det omkringliggende land. Stien er meget stenet og på grund af de mange fodsåler, der har poleret stenene glatte, skal man hele tiden se efter, hvor man sætter fødderne for ikke at glide.

Efter turen besøger vi det lille spændende og veltilrettelagte museum i landsbyen for foden af klippen. Her kan man se, hvordan man mener, at livet har formet sig på katharklippen både før og efter belejringen.

Kathartroen er opstået i Persien og har i forskellige udformninger bredt sig gennem lilleasien og sydeuropa til sydfrankrig, hvor den fik sin største udbredelse i 11. – 13. århundrede. Den bygger på to grundideer: det gode (det guddommelige) og det onde (livet på jorden). Verden, vi lever i, er skabt af det onde, djævelen har skabt kroppen, hvori sjælen er fanget i et midlertidigt ophold. For at opnå det guddommelige må man følge ”Parfaits”( de perfekte), som er strenge regler, der kræver absolut afholdenhed fra den materielle verden, hvilket indebærer seksuel afholdenhed og fattigdom.
Man kan således se, at der er væsentlige forskelle mellem katharerne og katolikkerne i opfattelsen af, hvad der er guds ord og mening med livet på jorden. Mange katolske præster levede et velhavende liv og katharerne missionerede et simpelt og nøjsomt liv, og derfor opfattedes katharernes religion som en underminering af hele den katolske kirke. Netop her skal man finde kilden til forfølgelsen.
Et af katharernes sakramenter ”consolamentum” blev givet på dødslejet for at give den døende adgang til himlen.

Kathartroen bredte sig fra Occitania (landet mellem de to have: Middelhavet og Atlanterhavet, (i området omkring Pyrenæerne) til det nordlige Italien, Schweiz og Bourgogne. Det kunne Paven ikke sidde overhørig, hvorfor han allierede sig med den franske konge og de stedlige adelige herremænd. Man enedes om at udrydde katharerne, - hvorfra i øvrigt navnet ”kætter” stammer - ved at starte et korstog imod dem, som blev kaldt Albienserkorstoget. Det startede i 1209 og sluttede med Montsegurs fald i 1244. Og herfra regnes katharerne som udryddet, selvom der stadig eksisterede små grupper i området.

Occitania kaldes også for Troubadur land, fordi der i disse år var mange omvandrende troubadurer, der gennem deres sang og optræden bragte nyt om vel især de andre adelige i området, som var spækket med mange grevskaber og baronier.

Efterhånden som kathartroen udbredte sig, var Paven nødt til at gøre noget. Han forlangte derfor af hans mange vasaller, at de skulle stille med soldater for at drage i korstog mod katharerne, i øvrigt det eneste korstog udkæmpet i katolsk land.
Vasal aftalen byggede på en slags musketeraftale: ”hjælper du mig, hjælper jeg dig”. Både den franske konge og de mange små selvstændige adelsmænd havde ikke ressourcer til at føre selvstændige krige, men samlet kunne de stille mange soldater. Vasalaftalen indebar, at hver adelsmand stillede med et antal soldater, men alle var kun berettiget til at føre krig i 40 dage, hvorefter man kunne tage hjem og passe sine egne forretninger og marker. Krigene bølgede således frem og tilbage og i ”pauserne” tabte man ofte det vundne tilbage. Derfor tog det så mange år.
Men ofte lykkedes det at indtage nogle byer, og så var man meget barske overfor taberne. Da katolikkerne indtog Beziers, kunne man ikke sikkert vurdere, hvem der var katharer og hvem der var katolikker, og de spurgte derfor Abbeden: ”Hvad skal vi gøre for at skelne de gode fra de onde?” Abbeden svarede: ”Dræb dem alle. Gud kender sine egne”.

Borgen Montsegur blev betragtet som uindtagelig. Man mener at ca. 5-600 katharer holdt stand her under den 10 mdr. lange belejring, hvilket udover beliggenhed kunne lade sig gøre, fordi det lykkedes dem at finde en smutvej til at få forsyninger smuglet op i borgen.

Man mener desuden, at det lykkedes nogle få katharer at undslippe med nogle af de helligste skrifter og måske ”den hellige gral”, men beviser herfor er aldrig fundet.

Endelig efter den lange belejring opgav katharerne sig 2. marts 1244. Man fik uvist hvorfor tilstået 15 dage, hvor man skulle beslutte sig for at overgå til katolicismen eller blive brændt på bålet.
16. marts valgte ca. 220 katharer at blive fri for ”helvedet på jord” ved at kaste sig frivilligt på bålet.
Under korstoget var flere tusind katharer blevet dræbt. Korstoget var lykkedes, kathartroen udryddet.

Tilbage til top.