Lidköbing 17. juli

 

 

 

 

Straks efter morgenmaden og de sidstge farvelknus, kørte vi mod Lidköbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undervejs stoppede vi ved Göta kanalen for at se på nogle af sluserne. Flot.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved turens start havde vi læst om Läckø slot, som ligger yderst på en lille halvø i den sydlige Vänern nord for Lidköbing. Det skulle vi naturligvis have med.

Vi fik en fin guided tur rundt på slottet og fik herigennem kendskab til et stykke svensk historie, som vi ikke havde hørt om tidligere.

Läckö blev grundlagt af en biskop i 1298 og blev i årene derefter et af de rigeste og mest betydningsfulde len i Sverige, hvor kirken opkrævede betydelige skatter fra Skara stift.
Läckö tilhørte kirken, indtil Gustav Vasa gennemførte Reformationen i 1527 og inddrog kirkens ejendomme. Läckö blev herefter til et rigt grevskab, som i årene 1615-1681 ejedes af familien De la Gardie, som blev Sveriges største godsbesiddere. På et tidspunkt ejede familien ca. 1000 ejendomme. I denne periode udbyggedes Läckö til det udseende, det har i dag, hvor det ejes af en national fond, som driver det gennem turistindtægter.
Guiden fortalte, at i storhedsperioden var der ansat ca 200 tjenere på godset, heraf havde de 80 den opgave at sørge for brænde til de mange åbne pejse.

 

 

 

På den østlige bred af Vänern ligger en spændende klippe både geologisk og biologisk: Kinnekulle. Den berømte biolog, Carl von Linné, har omtalt området, som et af Sveriges smukkeste.
Herfra har man i flere hundrede år brudt sandsten til bl.a. kirkebyggerier.

På toppen af Kinnekulle står der et udsigtstårn, som er 19 m højt og står på den 306 m høje Kinnekulle, herfra er der den flotteste udsigt over området og det, man kan se af Vänern, som ligger 45 m over havet. Den er Sveriges største sø (5650 km2). Den er så stor, at den virker som et helt hav.

 

 

 

 

 

 

 



På grund af jordens krumning vil midten af søen være 385 m over en linje, som man trækker direkte gennem jordens skorpe fra Karlstad til Vänersborg, fik vi fortalt.
Temmelig ufatteligt eller?? se vedlagte foto fra Udsigtstårnets infotavle.


 

 

En af de kirker, der er bygget af Kinnekulle sandsten er Husaby med det karakteristiske tårn med tre spir. Denne kirke er Sveriges første domkirke. 200 m fra kirken er der en berømt kilde, Sankt Sigfrids kilde. Her lod Sveriges konge, Olof Skötkonung sig døbe (ca. år 1000), og derved blev han Sveriges første kristne konge. I kirken finder man meget smukke kalkmalerier fra 1300 tallet.

Kirkens alter, blev skænket af Magnus Gabriel de la Gardie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I sandstensbrudet fandt vi selvfølgelig en lille sten, som skulle med hjem.

 

 

 

I området er der mange kendte middelalderkirker. En anden af disse er Forshem kirke, som er en romansk kirke fra 1100 tallet. Den har som Husaby flotte kalkmalerier, og den er også kendt for nogle spændende stenrelieffer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var også områder med helleristninger. Tegn på, at der har levet mennesker her i flere tusind år. Man mener, at de stammer fra bronzealderen fra ca. 1600 f. Kr.
Tegningerne er malet op, så de er nemmere at se.