Rigtig flot tur gennem store æble/pære plantager, alt dejligt forårsgrønt og meget kuperet.
Lisboa Camping er en dejlig- og stor plads, hvor hver enkelt parcel har egen el, vand og kloakafløb.
Den ligger få minutter fra et busstoppested, som bringer os lige ind i centrum.

Lissabon er en meget sammensat by mht. bygninger. Dette skyldes for en stor del, at der i 1755 var et stort jordskælv, det største, der i nyere tid er målt i Europa. 8,7 på Richter-skalaen, der bl.a. bevirkede en 15 m høj tsunami, der ramte byen, og 90.000 mennesker dræbt. Store dele af byen (ca. 90 %) blev ødelagt, mens andre dele ingen skade tog (bl.a. Jeronimos klostret og Belem tårnet). Under opbygningen havde Portugal en meget fremsynet premiereminister ved navn Pombal, som besluttede, at den ødelagte del skulle bygges op efter moderne principper. Derfor finder man i bycentrum nogle meget gamle bydele og andre, som er mere moderne med lige gader og store pladser.
Men en ting, som er slående. Vi ser mange flere tiggere og hjemløse i Portugal, end vi så i Spanien, og her i Lissabon er der endnu flere.

En af de store pladser blev kendt under 25. juli revolutionen i 1974, også kaldet nellikerevolutionen. Antonio de Oliveira Salazar blev premiereminister i 1928 og sad som diktator til sin død i 1968 og efter ham Marcelo Caetano. I 1960’erne førte Portugal mange frigørelseskrige med deres kolonier i Afrika, hvilket portugiserne efter store tab af unge soldater var temmelig trætte af, og i 1974 gjorde kaptajn Maia og hans soldater oprør. I stedet for at lade sig indskibe til et nyt togt til Afrika, tog de ind på pladsen ”Praca de Comerico”, hvor de blev mødt af forventningsfulde portugisere, der vejrede nye tider. Da regeringen endelig fik sendt nogle tropper for at angribe oprørerne, nægtede disse soldater at skyde og deserterede i stedet og gik med oprørerne.

Blomsterhandlerne på torvet satte nelliker i oprørernes geværløb og således forløb revolutionen næsten uden, at der blev affyret skud. Allerede inden udgangen af april måned 1974 havde Portugal fået en ny demokratisk indstillet regering, og det nye Portugal var blevet skabt. Kolonierne blev frigivet, og i 1986 blev Portugal medlem af EU.

Manuel 1. ville i 1496 bygge et lille monument for sig selv og til Hieronymus munkene. Men da Vasco da Gama i 1498 opdagede vejen til Indien og dermed ufattelige rigdomme, kunne Manuel bygge langt mere fornemt, og derfor blev Jeronimus klostret alt andet end lille og uanseligt. Der blev ikke sparet på noget og en ny forfinet byggestil blev skabt. Udsmykningerne virker som kniplingsarbejder, men i sten. Alverdens bedste stenhuggere blev indkaldt og de lavede blomsterranker og frugter, tovværk, dyr og skulpturer med tydelige vink til Afrika og Indien og opdagelsesrejserne.  Alt meget sirligt og kunstfærdigt udført. Alle disse krummelurer gav navn til en ny byggestil: Manuelismen.

 

Mange kulturskatte blev ødelagt under jordskælvet 1755, men som sagt gik Jeronimos klostret fri.
Vasco da Gama døde i Goa 1524, men hans gravmæle står her i Jeronimus klostret.

Det første, man ser ved indsejlingen til Lissabon er Torre de Belém, der med sine kanoner overvåger indsejlingen. Det blev opført i 1521 i  samme byggestil som Jeronimus klostret, men havde udover pynten dog også den funktion at sikre Lissabon mod pirater og erobrere. I dag er det blevet Lissabons Vartegn.

Kanonrummet. Herfra kunne indsejlingen til Lissabon overvåges og beskyttes.

Padrão Dos Descobrimentos
”Lad være med at skubbe” er lisboeternes øgenavn til det imponerende monument over Portugals mange opdagelsesrejsende med Henrik Søfareren i spidsen. Dette blev bygget af Salazar i 1960 – 500 året for Henrik Søfarerens død.
Først kommer den opdagelsesrejsende, så kommer krigerne og kongerne, der skal erobre og derefter munkene, der skal omvende de vilde, vantro.

I Sintra har Portugals konger gennem 800 år haft deres sommerboliger, og de adelige fulgte med. Byen har derfor mange smukke bygninger og er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Mange digtere bl.a. H.C. Andersen og Lord Byron, der kaldte den ”A glorious Eden”, har boet der.
Prins Ferdinand af Saxen Coburg-Gotha var 23 år og nygift, da han påbegyndte bygningen af ”Palacio da Pena” Han var meget begejstret for Sintra, og vildt forelsket i sin unge smukke hustru, så vildt, at hun fødte 11 børn, inden hun døde i barselsseng som 34 år gammel.
Pena paladset blev et rigtigt eventyrslot, inspireret fra mange forskellige byggestile. Det ligger på toppen af et stejlt bjerg, og knejser som et andet torneroseslot, med en fabelagtig udsigt, over omegnen. Omkring slottet er bjergtoppen omdannet til en meget smuk park med træer og planter fra mange forskellige lande. Slottet stod færdigt i 1885 kort tid, inden Ferdinand døde, og siden da har det været museum.
Vi besøgte det også for 31 år siden. Det var rigtig sjovt at gense det.

 

Palacio da Pena i Sintra

Mafra

Kongepaladset i Mafra kom til verden pga. en prinsesse. Kong João 5. og hans dronning Maria Ana Josefa var barnløse, hvorfor kongen lovede fransiskaner-munkene et kloster, hvis dronningen blev gravid. Prinsessen blev født i 1711 og i 1717 gik kongen i gang med byggeriet af dette  kæmpestore palads, hvor 52.000 byggearbejdere fik det færdigt i 1730. Det er verdens største barokslot, med et betydningsfuldt bibliotek med 36.000 velbevarede bøger i læderbind. Et imponerende flot bibliotek. (Igen har man en flagermusstamme, der holder biblioteket fri for insekter).
Kongen døde i 1747 og siden har slottet stået til pynt. Udover biblioteket har det et meget velbevaret og meget interessant hospital, der i dag står, som det stod dengang. Ellers er det mest bemærkelsesværdigt ved sin størrelse. Det er stort og … først og fremmest stort.


 

Ericeira er en af de små fiskerbyer, der tiltrækker surfere i hundredvis pga. de store bølger tæt på kysten, som skyldes den store dybde, der er, lige uden for kysten. En tur rundt i byen viste de smukkeste huse malet i hvide og blå farver. Her serveres en af Portugals traditionelle fiskeretter, Bacalhau (klipfisk af torsk) efter sigende findes der 365 forskellige opskrifter på Bacalhau. (Den, vi fik, var god.)

Cabo da Roca

Vejen til Cabo da Roca var en meget smuk køretur ad snoede veje, og er det europæiske fastlands vestligste punkt. En stormomsust klippe 140 m høj, som vi besøgte på en ikke særligt blæsende dag. Alligevel skal man holde godt fast for ikke at blive væltet af blæsten, godt, at der er pålandsvind J.

Lidt nede af kysten ligger Cave da Inferno (indgang til helvede)

Nazaré - Lissabon 131 km

Indtryk fra Lissabon.

Jeronimos klostret

I parken blev dette thailandske hus opført så  sent som 21. februar 2012 som tak fra den thailandske regering for 500 års godt forhold mellem Thailand og Portugal.

Opdagelsesrejsernes monument

Udflugt Lissabon -Sintra - Mafra - Ericeira - Cabo da Roca 147 km

Mafra indtryk

Indtryk fra Ericeira