Lo Pagán

I den nordlige ende af Mar Menor, den store sø bag tangen La Manga ligger Lo Pagán, der bl.a. er kendt for sine kilometerlange strande, samt centret for saltudvinding. Vi så bjerge af salt. Et anden sjov ting den er kendt for, er mudderbade. I en lille indsø er bunden dækket af noget sort mudder, der skulle have helbredende virkning på hudsygdomme. Selvom det ikke virker, så har det dog den virkning, at huden bliver blød som silke, og så har det jo en virkning.

Man smører sig ind i mudderet, lader det tørre i solen og når det vaskes af, er man blevet ”Åh så lækker” og jo flere gange det prøves, jo smukkere bliver man.

Og det er ganske vist.

Det skulle vi naturligvis prøve, og på billedet kan man se mig som sandhedsvidne. Vi fik også lov til at fotografere et par ungmøer, der såmænd ikke havde så meget brug for det, som vi havde.

Efter mudderbadet fik vi en lille tapas frokost, der smagte herligt.