Lomma ved Malmø 18. juli

På grund af alle de ting, vi skulle se omkring Lidköbing, kom vi først derfra kl. 14.00, så det blev en lang eftermiddag, inden vi ankom (19.10) til Habo Ljung camping ved Lomma, som er en forstad nord for Malmø.
Her overnattede vi også på udturen, så nu var ringen sluttet. Campingpladsen ligger lige ned til Øresund med udsigt til Øresundsbroen. Et dejligt sted.
Men nu kunne vi mærke, at højsæsonen var sat ind både på prisen (300 sv. kr for overnatning), men også på antallet af gæster. Vi var heldige at få den sidste plads med el.

Men her nød vi en flot solnedgang.

Vi sluttede turen med en dejlig solrig weekend med kirsebærfestival i Kerteminde.
Det er altid en god oplevelse.

Lidköbing - Lomma ved Malmø 459 km