Udflugt til Narvik 10. juli

Udflugt til Narvik.

Narvik har siden 1902 spillet en stor rolle som udskibningshavn for den jernmalm, der kommer fra Kiruna i Sverige. Havnen er vigtig, fordi den pga Golfstrømmen er isfri hele året.

Derfor kom den i begyndelsen af 2. verdenskrig til at spille en stor rolle, fordi både englænderne og tyskerne var interesserede i denne jernmalm.

Norge- og dermed Narvik blev invaderet af tyskerne 9. april 1940, og allerede 10. og 13. april udkæmpedes to søslag i Ofotfjorden ud for Narvik. Hele den tyske flåde blev sænket, og gjorde således Narvik fjord til en stor skibskirkegård. I de efterfølgende par måneder lykkedes det engelske, franske og polske soldater under store tab at drive tyskerne ud. Dette var de første nederlag tyskerne fik. Men 9. juni trak englænderne sig, af strategiske grunde, ud af Narvik, og dette bevirkede den norske kapitulation. Hitler betragtede dette som en stor sejr, men var nødsaget til hele krigen igennem at stationere 350.000 soldater i Narvik. Tropper han ellers kunne have brugt andre steder.

På torvet er der et stort og flot museum, der grundigt fortæller disse begivenheder

Byen har en af landets smukkest beliggende alpinbakker (Fagernesfjellet), hvor det er muligt at stå på ski fra over 1.000 moh og næsten ned til havniveau, omkranset af Ofotfjorden.

Videre til Arjeplog