Piombino - Orbetello 90 km.

Dette blev en lille etape, fordi vi havde læst om en naturpark, Maremmo, som vi ville besøge. Den udvalgte campingplads:"Orbetello" ligger på en smal landtange, der går ud til halvøen "Monte Argentario", som oprindeligt var en ø, men nu er forbundet med fastlandet via denne smalle landtange. Øen er meget bjergrig, men der er er vej langs kysten. Det viste sig nu, at en del af vejen var grusvej, så vi nøjedes med 3/4 rundtur.

Orbetello camping er en skøn campingplads, 300 m til havet og på pladsen er der en pragtfuld swimmingpool med ikke mindre end 3 store jacuzzi'er, der "bobler", når vi beder om det. Dette nød vi meget.

Som sagt tog vi en køretur rundt på halvøen. På øen ligger to meget idylliske små byer "Porto Santo Stefano" og "Porto Ercole", som begge har en gode havne, hvor endog meget store miilliardæryachter lægger til. Det er altid morsomt at få et lille kik ind i denne for os totalt fjerne og uopnåelige verden, hvor økonomi kun er noget, man læser om på universitetet.

Maremma nationalpark ligger nord herfor, og er oprettet for at beskytte dyrelivet, der ellers ville bukke under for den omsiggribende opdyrkning af landet, der ikke levner plads til den oprindelige fauna. Her lever ørne, ulve, vildsvin, hjorte og vilde heste.
Man må kun færdes på tilrettelagte stier, som der også er en del af. Man møder på et "Visitor Centre", og bliver kørt ind til en plads, hvor de forskellige vandreture udgår fra, og køres herfra tilbage til centret efter endt vandring.

Det var et skønt område at gå rundt i, fyreskove med rosmarin- og timianbuske som underskov. Vi valgte en tur på ca. 8 km, der gik op til et par højtliggende ruiner af  tidligere borge.
 

På den ene boede oprindeligt en Grev Castelmarino.

Sagnet fortæller, at han var højtelsket og uden fjender, hvorfor han kunne forlade sin borg ubeskyttet gennem længere tid. Alligevel kom der nogle røvere og plyndrede borgen. De blev forfulgt og i håb om at kunne undslippe, smed de byttet fra sig, hvorefter jorden åbnede sig i en kæmpe revne og opslugte dem. Da det efterladte bytte blev fundet, blev det fordelt mellem egnens fattige.
Herefterdags, når vintervindene fløjter i trætoppene, siger man, at det er de uheldige røvere, der beklager sig over deres skæbne.

Det var en rigtig fin lile vandring. Der var så stille, og man mødte ikke mange mennesker, dog mødte vi et ungt amerikansk par på toppen ved borgen, der fortalte, at de var fra Massachusetts. Da de hørte, at vi skulle derover til efteråret, sagde de, at vi kunne glæde os til de mange flotte efterårsfarver, som vi vil " jagte" på vores tur derovre.

 

Tilbage til top