Perugia har 160.000 indbyggere og er Umbriens hovedstad – industriby, hvorfor den virker uinteressant ved første øjekast.  Men når man kommer ind bag de gamle middelaldermure, finder man en spændende gammel bydel med krogede, mørke gader, der gør byen til lidt af en labyrint.
 I mange italienske byer ligger den gamle bydel meget højt. Således også i Perugia. Når man ankommer til parkeringspladsen, er der rullende trapper i flere underjordiske lag op til byen. Vi kørte med 5 rullende trapper, som samtidig også er på vej op gennem historien. Først brudstykker af den etruskiske bymur, senere den romerske, for til sidst at ende i den underjordiske middelalderby, der var en del af det gamle pavelige fængselsfort ”Rocca Paolina”. Fortet, der var blevet jævnet med jorden i 1860 af perugianere, som hadede det gamle symbol på Kirkestaten, er først blevet udgravet i de seneste årtier. Kælderen, som man ender i, er ganske stor og velbevaret, og hvis man ikke ser sig godt for, kan man godt komme lidt på afveje. Pludselig står man i Giardino Carducci-parken, som er anlagt ovenpå ruinerne af det upopulære pavefort, og her er der en meget flot udsigt.  Herfra går vi ud på hovedgaden, Corso Vanussi, der som den eneste gade i gamle Perugia er lige og vandret. Så snart man bevæger sig væk fra den, er gaderne meget snoede, stejle og meget smalle, og nogle meget dystre. Spændende at gå rundt i.
Perugia er i øvrigt berømt for sin meget fine chokolade.