Sestri Levante - Piombino. 216 km.

Efter nogle rigtig gode dage i Sestri Levante, som er et rigtig godt udgangspunkt for udflugter, beluttede vi at køre til Piombino for at undersøge mulighederne for at tage en tur til Elba. Men vi blev nu hurtigt enige om, at Elba skal gemmes til næste gang, vi kommer på disse kanter, hvilket vi har lovet hinanden, at vi gør. For Italien er dejlig, og vi befinder os virkeligt godt her. 

Vi fandt campingpladsen "Pappasole", som vi havde hørt om, og som er en kæmpestor plads med alle mulige faciliteter. En meget flot plads. Selvom der er lavsæson, kan vi fornemme den aktivitet, der må være i højsæsonen. Det var en stor kontrast at komme fra den lille hyggelige plads "Fossa Lupara", der højst kan rumme 20 enheder.

Vi bliver her nu ikke længe, fordi der længene nede af kysten er en naturpark, vi vil besøge.

Tilbage til top.