Preixan - Gordes, Provence 290 km

Fra katharland kørte vi til Provence nærmere bestemt til Gordes, som er en højtbeliggende by med flotte udsigter over det omkringliggende provencalske landskab. Man forstår pludselig meget bedre Van Gogh og de mange andre malere, der var betaget af Provence. Her er smukt. Og byerne er meget maleriske. Alle huse, hegn og skel i Gordes er totalt opbygget af de omkringliggende hvide bjergsten, der ligger overalt. Den regnes for en af Frankrigs mest idylliske landsbyer, hvilket fremgår af de mange turister, der dagligt besøger byen. Den ligger i 470 m højde, hvilket får temperaturen til at falde et par grader, og der blæser en del, men udsigten er flot.

 

 

 

 

 

Vi fandt en campingplads lige uden for byen, ganske vist lidt stejlt beliggende, men det lykkedes at komme derop og her har vi det dejligt, bl.a, fordi der er en ny, skøn swimmingpool og fordi den ligger med udsigt over landskabet.
Herfra vil vi de kommende dage tage udflugter i omegnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udflugt til Roussillon. 31 km.

Roussillon må have fået navn efter de meget røde bjerge, som den er bygget på. Klippernes røde og gule farver skyldes okker, som samtidig giver mange forskellige planter, bl.a. orkideer gode vækstbetingelser.
Det er meget interessant at gå rundt i de mange farverige og særprægede okkerformationer, der ligger så at sige lige midt i byen, som også er meget pittoresk ligesom Gordes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udflugt til Vaucluse. 63 km.

Ad de små veje, der snoede sig ud og ind og op og ned i det smukke landskab, kørte vi til Fontæne de Vaucluse.
Men først gjorde vi holdt ved det afsides liggende kloster i Sénanque, som er Provences bedst bevarede cistercienserkloster, grundlagt i 1148. Klosteret er moderniseret uden at det har mistet dets oprindelige arkitektur. Her ligger det, ikke langt, men dog afsondret fra civilisationen. Man kan få guidede rundvisninger, for ikke at forstyrre munkelivet, som dog ikke er mere afsondret fra det verdslige liv, end at de har forstået at indrette en stor flot butik, der sikrer klostrets liv. Kirken var dog åben, og der var en lille messe derinde. Efter messen gik et par munke rundt og delte velsignelser ud, (måske syndsforladelse??). Det var dog kun Rita, der fik. Måske fordi jeg havde knælange bukser på? :-))

Vi besøgte sidst Vaucluse i 1980, men dengang var den tørlagt. Så vi var spændt på, om der var vand i dag. Solen skinnede fra en skyfri himme,l og der var fridag i Frankrig, så en million mennesker havde fået samme ide. Det var et smukt område at tilbringe en fridag på.
Man ved ikke rigtigt, hvor vandet egentlig kommer fra. Teorien siger, at vandet fra hele plateauet siver ned og mødes et sted langt nede under bjerget, hvorefter det presses op og ud gennem et hul i klippen til et mægtigt vandfald. Men der må også være en underjordisk kilde. Mange har været nede for at lede efter den, bl.a. dykkeren Jacques Cousteau, der har ledet tre ekspiditioner for at finde udspringet, men uden held.
En undervandsrobot har i 1989 været 308 m nede, hvilket er ca. 220 m under havets overflade, og der har den fundet en stor hule, men ingen svar på, hvor vandet kommer fra.

 

Udflugt til Village des Bories, Menerbes, Lacoste og Bonnieux. 54 km

Da der var lidt overskyet og meget blæsende, besluttede vi at køre til flere af de små byer i omegnen.
Først den forladte landsby ”Village des Bories” som består af små stenhuse, der er bygget i de sten, man fandt på markerne, uden mørtel eller andet bindemiddel. Den blev forladt i midten af 19. århundrede efter at have udgjort beboelse for hyrder, som en slags sæter siden midten af 17. århundrede. Små usle stenhuse, hvor man ikke havde meget plads, men næsten har boet sammen med husdyrene. De må have ført en kummerlig tilværelse, men har alligevel kunne fremstille både vin, olivenolie og korn, samt haft får og grise. Desuden dyrkede de silkeorm.

 

 

 

 

 

 

På turen kom vi også til klostret Abbaye de St-Hilaire, der som øvrige klostre ligger ensomt men smukt i landskabet.

Menerbes, Lacoste og Bonnieux er typiske provencalske landsbyer, der ligger på små toppe, hvoraf Bonnieux så langt er den stejleste. De er meget maleriske og spændende at besøge. Man får pulsen op, når de mange smalle, stejle gader skal forceres, og når man når toppen, bliver man belønnet med de fantastiske udsigter over hele området. Der vrimler med biler overalt, næsten umuligt at finde parkering, så der må være et forfærdeligt trafikkaos i højsæsonen.

 

Tilbage til top.