Orbetello - Rom 158 km.

Efter 5 gode dage på Orbetello camping kørte vi videre til Rom, en nem lille køretur på kun 158 km, så vi var tidligt fremme, og det er også rart at prøve. Campinpladsen ligger temmelig stejlt og inddelt i terasser, hvilket ikke levner så meget plads til vognene, men vi fandt en lille god hylde, hvor vi havde fin plads i forhold til så mange andre, så vi blev hurtigt tilfdredse med vores lille plads. Vi havde lige fået stillet op, da der rullede endnu en dansk campingvogn ind ved siden af os. Det var et par hyggelige menneskedr fra Ajstrup ved Århus, og dem hyggede vi os med i den tid, vi boede her.

Pladsen har den store fordel, at der er en rigtig dejlig swimming-pool. Den benyttede vi os meget af. Når vi kom hjem fra en lang varm dag i Rom, hvor vi travede gaderne tynde, var det skønt at tage nogle baner i poolen, så trætheden dryppede af.

Pladsen har en lille minibus, som flere gange om dagen kører ind til nærmeste metrostation (ca 10 min) og her bliver vi hentet igen om aftenen. Det er ganske gratis, en meget fin service fra campingpladsen. Med metroen er der ca. 20 min til Rom - Piazza del Popolo. Herfra udgår vore udflugter i Rom. som er en meget skøn by. Vi nyder at være her, at gå rundt i gaderne og indsnuse atmosfæren. Uanset hvor vi kigger hen, så oser det af historie og kultur. Næsten alt ligger inden for gåafstand, så det er ikke svært at komme rundt til "stederne", men alligevel bliver det til nogle kilometer, når det gøres op (små 100 km).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Piazza del Popolo

Porta del Popolo var byport til Rom på Via Flaminia, der blev bygget i 220 f.Kr. for at forbinde Rom med Adriaterhavskysten. Selve porten er et pragtfuldt bygningsværk med statuer af Peter og Paulus, og som fik indersiden udsmykket, fordi den svenske dronning Christina skulle besøge byen. Ellers blev den berygtet for at tolderne plyndrede de rejsendes bagage, og man kunne kun komme videre mod en klækkelig bestikkelse.

Kirken Santa Maria del Popolo har flere mesterv ærker af bl.a. Caravaggios "Paulus’ omvendelse" og "Peters korsfæstelse" med hovedet nedad.

Kejser Nero skulle efter sigende være blevet begravet her. Der var det rygte, at et valnøddetræ voksede på hans grav, og at stedet var hjemsøgt af hans spøgelse. De ravne, der rugede i træet, var dæmoner, der pinte ham på grund af alle hans frygtelige forbrydelser. Derfor fældede man træet og byggede en kirke på stedet, og senere byggede man ovenpå Santa Maria del Popolo.

Piazza del Popolo er en pragtfuld oval plads, hvorfra 3 hovedgader udgår som en trefork. Midt på pladsen står en 3000 år gammel obelisk, 36 m høj og hylder Ramses 2. Den stod i 1000 år i et ægyptisk tempel, inden kejser Augustus fik den bragt hertil.
Pladsen har været vidne til adskillige henrettelser ofte som en del af karnevalsfestligheder. De dødsdømte blev slået adskillige gange i tindingerne indtil de døde. Den seneste henrettelse på denne måde skete i 1826. Ellers har der været hestevæddeløb omkring ovalen.
Nu om dage er der et mere humant, festligt folkeliv.

 

 

Peterskirken.

Man får et ualmindeligt flot og imponerende syn af Peterskirken, når man går op af ”Via Della Conciliazione” til den store ovale Petersplads. Opgaven til arkitekten Bernini var, da han fik opgaven i 1656, at flest mulig skulle kunne se Paven, når han hver søndag kl. 12 troner frem på balkonen for at velsigne folkemængden. Også i dag var der lang, lang kø for at komme ind i kirken, så det opgav vi. Vi havde heldigvis set den for mange år siden.  Vi spurgte en af kontrollørerne, hvornår det bedste tidspunkt for en kort kø var? Svaret var: ”i januar”.

Søndag 1. juni besluttede vi, at vi ville ind i kirken. Vi vidste, at der ville blive mange mennesker, der ville se paven, og selvom vi har det meget træls med mange mennesker, så ville vi også gerne opleve menneskehavet, og det skal jeg lige love for, at vi kom til. For det første var køen til kirken meget lang. Den startede helt ovre i den anden ende af pladsen, men den flyttede sig rimeligt hurtigt. Efter en halv time var vi kommet halvvejs, men nu nærmede klokken sig tolv, og der kom flere og flere for at høre paven, så køen blev simpelthen klemt ”ihjel”, men nu lød der et brøl fra mængden. Paven kom ud i sit lille vindue og talte og velsignede folk i ca. 15 min., og nu var pladsen fyldt helt op.  Men det lykkedes os at gå uden om og ind igen ved indgangen til kirken og så kom vi ind.
Igen må vi sande, at den er imponerende. Den er kæmpestor, men den syner ikke så voldsom, ganske simpelt fordi alt er så harmonisk i forhold til hinanden. F. eks. er der en bronzebaldakin midt i kirken. Den er ligeså høj som Rundetårn (30 m), men det fornemmer man slet ikke, fordi alt andet omkring er større og som sagt i harmoni. Alt er smukt herinde, malerier, statuer, søjler osv. Men det smukkeste kunstværk er nok Michelangelos Pietá.

Det er verdens største kirke (218 m lang), og i gulvet har man markeret, hvortil de næststørste når. St. Paul’s i London, som er verdens næststørste kan kun præstere 158 m.

Der går lang tid, før man får set sig mæt på det hele.

 

En anden dag stillede vi os i kø til Vatikanmuseet med Det Sixtinske Kapel, som vi ville se igen. Det blev opført i 1481, og er 40 m lang og 13 m bred, og er fyldt med Michelangelos pragtværker. Fuldstændigt overvældende. Rummet fyldes med kardinaler fra hele verden, hver gang der skal vælges en ny pave. Herfra stiger den berømte hvide røg til vejrs, som vi kender så godt, når en ny pave er fundet. For at komme til Det Sixtinske Kapel skal man gå gennem den ene flot udsmykkede sal efter den anden, med malerier, loftsudsmykninger og gobeliner. Der er langt, og de lange gange og de mange sale, vi kommer igennem, er helt fantastiske. 

 

 

 

 

 

Palatinerhøjen. På trods af, at der kun er få ruiner tilbage af det oprindelige Rom, er det alligevel spændende at gå rundt imellem dem og tænke på, at her har Cæsar, Nero, Hadrian, Augustus og andre af de mange kendte navne fra romertiden vandret rundt og konspireret om, hvem der nu skulle myrdes for at konsolidere sin egen magt, Og i disse søjlehaller har mange af de store tænkere tænkt tanker, der siden har påvirket vore samfund.

Forum Romanum: Utroligt stemningsfuldt at går rundt blandt de ruiner, der er tilbage fra det gamle romerrige. Men med en god fantasi, kan man godt forestille sig det fantastiske liv, der har udfoldet sig her.

 

 

 

 

Colosseum må have været en imponerende bygning i oldtidens Rom. Den blev indviet i år 80 med 100 dages fest og gladiatorkampe, hvor 2.000 gladiatorer og flere tusind vilde dyr måtte lade livet til stor fornøjelse for de 50.000 tilskuere, som Colosseum kunne rumme. Enkelte gladiatorer kunne redde livet, hvis kejseren vendte tommelfingeren opad, og de opnåede derefter rigdom og heltestatus, men de fleste mistede livet i kampene.

Det er vildt imponerende, at man i år 80 kunne bygge denne formidable arena efter kun 8 års arbejde. Alt var efter sigende beklædt med marmor, som siden er plyndret, og nu står kun det rå skelet tilbage, men man får stadig indtryk af den storhed – og vanvid, som arenaen må have haft.

 

 

Lige nedenfor Palatiner-højen ligger Circus Massimo med plads til 300.000 tilskuere, hvor der kørtes væddeløb med stridsvogne, afholdtes atletikkonkurrencer og kampe med vilde dyr. Joh, de forstod at more sig, de romere.

Der er ikke megt at se i dag, man kan lige ane, hvor banen har gået, men det er sjovt, at man har bevaret banen.

Lige ved siden af, var der et lille åndehul i form af en rosenhave, ganske nydelig.

 

 

 

Pantheon er den bedst bevarede bygning fra oldtiden. Romerne var eminentdygtige til at bygge hvælvinger og kupler. Pantheon er en af de største kupler, der nogensinde er bygget. Man diskuterer stadig, hvordan romerne har gjort, og man har endnu ikke fundet deres ”hemmelighed”. Det bliver endnu mere imponerende, når man ser det åbne hul på 9 m i diameter, som Pantheon har. Det kaldes oculus ”Pantheons øje, der symboliserer solens, livets kilde, og dette er den eneste lyskilde i dette cirkelformede tempel, 43 m i diameter og 43 m i højden. Pantheon blev grundlagt i 27 f. Kr. , men ombygget  under kejser Hadrian i år 120. Igen imponeres man over romernes fremragende byggeteknik.

Pantheon blev bygget som ”tempel for alle guder” og er i tidens løb ombygget og restaureret flere gange. Langs væggene er der flere grave for Italiens store konger samt for kunstneren Rafael, hvis grav blev åbnet i 1883 for at fastslå, at det virkelig var Rafael, der lå begravet her. Dette blev verificeret og begivenheden er foreviget på et maleri, som nu hænger på Thorvaldsens museum i København.

 

Trevi fontænen ligger indeklemt på et lille torv mellem høje bygninger, kommer på den måde ikke helt til sin ret. Der er altid fyldt med turister, og da sagnet siger, at hvis man kaster en mønt i fontænen, (hvilket vi gjorde) kommer man tilbage til Rom, ja så er der temmelig mange mønter i den. Den blev ekstra kendt fra filmen ”La Dolce Vita”, hvor Anita Ekberg bader i den, samt for filmen ”Prinsessen holder fridag”, hvor Gregory Peck forsøger at lokke et kamera fra en lille skolepige, men kun får et bistert blik fra en håndfast lærerinde J. Det er selvfølgelig strengt forbudt at gøre i dag. Sidst vi var i Rom (1992) var der ingen vand, det var der heldigvis denne gang. Flot.

 

Hadrians mausolæum (Castel Sant’Angelo) bygget år 126 er en imponerende bygning, som ligger lige ved siden af Peterskirken og Tiberen. Den har tjent flere formål gennem historien: fæstning, kaserne og fængsel. Nu er det et museum, hvor man kan se pavens lejlighed med skatkammer. Vi kender den bedst fra operaen ”Tosca”, hvor Cavaradossi blev tortureret og henrettet. Det var sjovt at genkende det fra Toscafilmen, der er optaget her on location og se kanten, hvorfra Tosca kaster sig i døden. (Der er meget langt ned)J.

 

 

 

 

 

Piazza Farnese ligger paladset af samme navn, opført af en kardinal Farnese i 1517. Michelangelo har været en af arkitekterne. I dag huser paladset den franske ambassade bevogtet af nidkære soldater. Men vi kender det bedst fra operaen Tosca, hvor hun lader sig overtale til at blive Scarpias elskerinde mod at hendes elsker Cavaradossi bliver løsladt, og da hun har fået hans undeskrift på løsladelsen, dræber hun ham.

Mens vi var der var der TV-optagelse til det franske X-faktor. Man skulle optage en åbningsscene, hvor en ung mand skulle trykke på en tilmeldingsknap, hvorefter der på pladsen myldrede masser af talent frem: akrobater, jonglører, dansere, musikere og gøglere. Det var et stort kalejdoskop af artister i et vildt kaos. Det blev taget om 3 gange, mens vi var der. Det var sjovt at se på.

 

San Andrea della Valle kirken er den kirke, hvori ”Tosca” starter, og nu har vi så besøgt alle lokaliteter herfra, ganske sjovt. Kirken er i øvrigt rigtig flot udsmykket. Man var ved at gøre klar til en TV-udsendelse, hvor 10 forskellige kirker og deres forskellige trosretninger skulle beskrives. Kirken er en stor forretning i Italien.

 

 

 

 

 

Ind imellem alle kirker og hellige steder, måtte vi også finde lidt muntert. Vi ville finde”Bocca della Veritá” (Sandhedens mund), som vi har set i filmen ”Prinsessen holder fridag” med Audrey og Gregory Peck og afprøve den, som så mange andre. Hvis man taler usandt, bider den hånden af: Vi bestod begge prøven (jeg sagde for mig selv: ”jeg lyver ofte”. Derfor beholdt jeg hånden J.  

 

 

"Den spanske trappe”, som blev bygget i 1726, og har lige siden virket som mødested for kunstnere, samt for alle, der besøger Rom. På toppen af trappen ligger kirken Trinita dei Monti, som absolut er et besøg værd, og heroppefra er der en flot udsigt over Rom. 

 

 

 

 

 

 

 

San Giovanni in Laterano (Roms domkirke)

Kirken er ombygget flere gange på grund af brand. Paven er biskop i Rom, og hver skærtorsdag holder han messe i denne kirke, som indeholder et pavealter, hvorfra kun paven må holde messe.
En bygning ved siden af domkirken indeholder Scala Santa (den hellige trappe). Denne trappe med 28 marmortrin skulle Jesus have gået op af under rettergangen hos Pontius Pilatus, og man mener, at Kejser Konstantins mor, Skt. Helena har fået trappen fragtet til Rom. Denne historie kan dog ikke bekræftes, men stadigvæk kommer der dagligt troende, der på knæ bestiger trappen under bøn. Ingen fod må berøre den hellige trappe. Mens vi var der, var den tæt besat af kravlende troende.
Ellers er det mest Langfredag, man bestiger trappen.
Scala Santa fører op til Santa Sanctorum (det allerhelligste), som er et lille kapel, der indeholder et billede af Jesus, Acheiropoeton, det vil sige et ”billede malet uden hænder” som efter sigende er malet af Lukas, assisteret af en engel. I middelalderen rejste man rundt med dette billede i processioner for at afværge pesten.

 

 

En af de store parker i Rom hedder Pincio og Borghese Parken , og det er en rigtig dejlig park at gå rundt i. Vi var der en lørdag eftermiddag, hvor der var et livligt folkeliv. Det var morsomt at være vidne til.

Parken begynder lige ved siden af Piazza de. Popolo, og der er et udsigtspunkt, hvorfra vi har en flot udsigt ned over pladsen samt over Roms kupler og tårne. I parken ligger der også et par kunstmuseer: ”Villa Borghese” og ”Galleria Nazionale d’Arte Moderna”. Man skal bestille tid til Borghese galleriet, vi fik billetter 3 dage frem, og det er virkelig værd at vente på. Det overgås kun af Vatikanmuseet, men fordelen her er, at her bliver ikke lukket flere ind, end man kan overse, og derfor er der plads til at nyde kunstværkerne. Billetten gælder ganske vist kun 2 timer, men der er god tid til at komme rundt. Og det er en fantastisk udstilling både af malerier og af skulpturer. Et virkeligt flot besøg.

 

Galleria Moderna er også virkelig flot, og her er der både moderne og klassisk kunst. Igen et besøg værd.

Og ganske morsomt for en dansker ligger der lige her i nærheden ”Piazza Thorvaldsen”. Man skal også være dansk for at synes, at det er noget særligt. I et hjørne ag pladsen står figuren ”Jason med det gyldne skind”, men gemt under nedhængende grene, men på skulpturen er der skrevet på dansk: ”Til byen Rom, hvor Bertel Thorvaldsens kunstneriske genius vækkes, fra byen København.”

 

 

 

 

 

 

 

Et kapitel for sig i Rom, er de mange smukke pladser og springvand, der ligger klemt inde mellem husene. Ofte opdager man dem ikke, før man er der. Men der er en dejlig intim, fredfyldt atmosfære på de fleste af pladserne på trods af de mange turister, som alle læser og følger de samme turistbøger, hvorfor vi alle mødes de samme steder. Her er lige nogle forskellige fotos rundt omkring fra.

 

 

 

 

 

Efter 14 gode dage i Rom overlod vi "vagtskabet" til Birthe og Viggo, som har lovet at "passe på Rom" de næste 14 dage.

Vi havde en meget hyggelig og dejlig overdragelse på deres campingplads, hvor vi fik serveret en dejlig middag med dertil egnede vine.

 

Tilbage til top

Happy Village Camping

Piazza del Popolo

Peterskirken

Vatikanmuseet

Palatinerhøjen og Forum Romanum

Colosseum

Circus Massimo

Pantheon

Trevi fontænen

Castel del Angelo

Piazza Farnese

San Andrea della Valle

"Sandhedens Mund"

Den spanske trappe

San Giovanni - Roms domkirke

Borgheseparken

Galleria Moderna

Gadebilleder