Rothenburg ob der Tauber

I mange år har det stået højt på især Ritas ønskeliste, at når vi kørte hjem gennem Tyskland, skulle vi besøge Rothenburg ob der Tauber, fordi mange taler om den som en meget seværdig og meget velbevaret tysk middelalderby. 40% af byen var blevet ødelagt under krigen for derefter at blive bykket op igen. 
Af forskellige årsager, er dette aldrig lykkedes. Men i år skulle det være, for nu lå den nær vores hjemkørselsrute. Så vi ankom til campingpladsen, Tauber Romantik, der er en ganske fin plads. 

Rothenburg ligger meget højt, og pladsen ligger en del lavere, hvorfor der er en stejl vandresti op til byen. Det tager dog kun ca.15 min at gå derop, så det viste sig ikke at være noget problem....ganske vist er vi lidt stakåndede, men hva' vi er unge mennesker, vi gik turen et par gange uden problemer. 

Rothenburg var virkelig seværdig, hvilket også mange andre havde hørt om, så vi var bestemt ikke alene i byen.
De er forholdsvis hurtigt at gå gennem "Altstadt", men der er rigtig mange skønne, velholdte bygninger at se på. Desuden har den et "Jule museum". Det ligner en almindelig forretning udefra med julepynt. Men vi blev godt nok overraskede, da vi kom derind. Vi havde ikke drømt om, at den var så stor, totalt overfyldt med alskens julepynt til priser, hvor man skulle tro, at de var nævnt i kr. og ikke i €.
Aldrig har vi set så meget julepynt på en gang.
Man må selvfølgelig ikke fotografere derinde. Heldigvis kan Rita ikke læse tysk, så vi fik alligevel et par fotos med hjem :-)

En af seværdighederne i byen er en kage, der hedder Schneeball. Den skulle vi naturligvis smage. Den har konsistens som en kiks og kan fås med forskelligt fyld. Vi fik en med marzipan, men blev dog hurtigt enige om, at den er noget opreklameret, men det var sjovt at se snebollebageren lave dem.

Rådhuset har et klokkespil, der viser en af anekdoterne fra byen:
Engang i middelalderen var fire prominente borgere i byen blevet dømt til døden. Men hvis borgmesteren kunne tømme en pokal med 7 pints (ca. 3½ l) vin i et drag, ville de blive benådet. Han klarede det, og derfor viser rådhusuret ved timeslag en figur, der tømmer et stort krus.

Rådhuset har også et tårn, som man kan komme op i med en flot udsigt over by og omegn. Der er 210 trin derop, de sidste trin ender i små, smalle ogt stejle hønsestiger, og til sidst skal man nærmest mave sig ud gennem en lille lem for endelig at stå på afsatsen omkring tårnet. Afsatsen er ca. 2 fødder bred, man kan ikke passere hinanden, så man må gå sidelæns omkring tårnet, indtil man er tilbage ved lemmen og kan mave sig baglæns tilbage til hønsestigen. Ikke for folk med højdeskræk og helst ikke tykkere end vi er. :-)

Det var som forventet et rigtigt hyggeligt besøg med rigtig mange fortogene bygninger.