Salzburg med udflugter

Næste etape gik til Salzburg, 410 km. Heldigvis var der få pladser tilbage på Camping Nord-Sam, som er en dejlig, men ikke særlig stor plads. Den har den fordel, at ligge ved en cykelsti, ca. 6 km langs floden og gennem dejlig parkområde ind til Salzburg centrum, ca ½ time i trilletempo.
Salzburg havde efter årstiden et ualmindeligt varmt vejr: skyfri himmel og temp. på op til ca. 33 gr.
Vi tog turen til Salzburg nogle gange og fandt nogle gratis koncerter. Vi spurgte på billetter til en operakoncert: Ernani, men her var billigste billetkategori 210 € pr. billet. Derfor enedes vi om, at de rige turister måtte nyde den uden vores selskab.
En stor fæstning knejser over byen. Den har vi aldrig nået på vore tidligere besøg, så den skulle indtages nu. En stor flot fæstning, hvor en ærkebiskop en gang i middelalderen var en despotisk hersker. Der blev vist film om, hvordan bønderne stormede fæstningen og tvang ærkebiskoppen til at udskrive mindre skatter. Despoter er ens overalt.

Naturen/bjergene omkring Salzburg er meget smukke. Vi kørte en søtur. Så først den smukke Mondsee med den flotte park, skænket af Gräfin Micheline af Almerida . Derefter videre til den berømte Wolfgangssee, der ganske rigtigt ligger meget smukt mellem høje bjerge, hvor der på Scharfberg, går et veterantog til toppen. En meget smuk køretur, ca. 40 min..

 Netop ankommet og efter et meget kort glimt af den formidable udsigt, der var helt optimale forhold, var Kurt så uheldig at snuble på en meget skarp sten, der skar en slem flænge i skinnebenet, ca. 6 cm lang og ca. 1 cm dyb. Rita for efter et par samaritter, der forbandt såret, så blødningen stoppede og mente, at det var bedst at køre med ned med det samme for at komme til læge, da såret skulle syes. Så det gjorde vi, og var spændt på, hvordan vi fandt en læge. Men ingen bekymring, for der holdt en læge og ventede på os. På hans klinik rensede og syede han såret sammen. Udover at sy såret sammen, sagde han, at jeg skulle holde mig fra svinekød de næste3-4 dage, da det hæmmer helingen, en lidt sjov besked, men de kan noget med kost, de udlændinge. Vi har før været udsat for ”sjove” ting i udlandet af den slags. Men dejligt at alt fungerede perfekt.
Vi sundede os med udsigt over den smukke sø, og glade for, at det ikke gik værre. De, der har set ”Sommer i Tyrol” har set banen, hvor et foroverbøjet lokomotiv med skuldrene imod skubber vognene op af bjerget. Meget malerisk.

Et par dage efter kørte vi til Berchtesgarten, hvor Hitler havde sin ”Ørnerede”. Den blev ganske vist udbombet i slutningen af krigen, men på stedet er der opført en turistrestaurant, og udsigten derfra er  stadig fantastisk smuk.
Nedenfor bjerget ligger den umådelig smukke Königsee, som turister også valfarter til - forståeligt. Vi havde desværre ikke tid til en sejltur på søen, fordi vi skulle hjem og gøre klar til opera om aftenen.

Under musikfestivalen, opfører de nogle af de senere års bedste operaer på storskærm (16 x 9 m) på en af pladserne i byen. Hertil er der gratis adgang. Der er opstillet ca. 500 stole, og her gælder ”først til mølle” princippet. Vi kom for sent til ”Figaros bryllup”, og måtte stå op, så vi så kun 1. akt.

 Belært af denne erfaring kom vi næste aften i god tid, 2 timer før forestillingen begynder kl. 20, og her fik vi vore udsete pladser. Denne aften opførte de Trubaduren”, som havde været 2014 festivalens højdepunkt. Forståeligt, for her sang Domingo Placido: Grev Luna, altså baritonrollen, og Anna Netrebko: Leonora. Desuden sang Marie Nicole Lemieux: Acusena og Francesco Meli : Trubaduren. Alle 4 var aldeles fremragende, så det blev en sangligt meget stor oplevelse. Scenografien var meget moderne, og indimellem noget svær at forstå, men meget flot, så det blev også en fryd for øjet.
Man sidder lige ved foden af Salzburg fæstningen, der højt hævet og belyst står meget malerisk mod den natsorte himmel. Der var mindst 25 gr. hele aftenen, ikke en vind rørte sig. Fuldmånen stod på et tidspunkt op lige over skærmen. I de kulisser og med den musik blev det en fortryllende aften, som vi kan leve højt på meget længe. Operaen var simpelthen fantastisk.

I løbet af de dage vi var i Salzburg, hørte vi lidt musik rundt omkring i byen, hvor der blev spillet på forskellige instrumenter. En koncert med Postorkestret hørte også til et dejligt minde.  

Og så er vi klar til turen over Posletten mod Piombino, hvorfra færgen går til Elba. Denne tur tager vi i to etaper, og overnatter på ”Riva del Setta” lige syd for Bologna (Acsi 2799). Forså vidt en hæderlig plads, men adgangsforholdene er lidt besværlig og meget stejle. Turen over Posletten forgik i 37 gr. Varme, og det er varmt, især da vores aircon ikke fungerer.

Mondsee og Wolfgangssee

Scharfberg

Berchtesgarten med Ørnereden

Ørnereden – Kehlsteinhaus
 

I mange år var Kehlstein et yndet sted for bjergbestigere.

Da Hitler så stedet for første gang i 1923 besluttede han, at han ville bosætte sig her. Og efter magtovertagelsen i 1933 udnævnte han Martin Bormann som ansvarlig for at skaffe de fornødne landområder. Martin Bormann tilbød lodsejerne at sælge til priser langt under markedsprisen, og hvis de nægtede, blev de jaget bort uden kompensation.

Byggeriet blev påbegyndt i 1937 og skulle bruges til Hitlers 50 års fødselsdagsgave 20. april 1939.

Byggeriet varede 12 måneder og bestod af en 6,5 km lang, og 4 m bred vej med en højdeforskel på 800 m.
For enden af vejen huggede man en vendeplads til biler. Herfra sprængte man en 3 m høj og 127 m lang tunnel ind i klippen. Og derfra sprængte man en 124 m høj elevatorskakt, som Ørnereden byggedes på. Elevatoren blev indrettet med fine grønne lædersofaer og spejle på vægge og loft.

Ørnereden var en imponerende bygning med store flot møblerede rum beklædt med sjældne træarter.
Man hører altid, at Ørnereden blev udbombet ved bombeangrebet 25. april 1945. Men ifølge den bog, vi købte på stedet, er dette ikke tilfældet.
Amerikanerne beslaglagde den efter krigen, og afleverede den først i 1952 til de bayerske myndigheder, som ville sprænge den i luften. Dette skete heldigvis ikke. Man besluttede at gøre den til turistattraktion for at bevare en af de smukkeste udsigter i Tyskland.

I dag besøger 2000 – 3500 turister Ørnereden på en god sommerdag.

Fotografierne i bogen viser, at huset har de samme vægge og lofter, som da den blev bygget.