Udflugt til San Marino

Vi havde hørt så meget om lilleputstaten San Marino, så den skulle selvfølgelig velsignes med et besøg.

Og det blev en uforglemmelig oplevelse. Vi var bogstaveligt talt helt ”høje”, da vi gik rundt på toppen af denne klippe midt i det flade land. Det er en meget smuk og velholdt by med bymur og tårne. Man omtaler altid de tre tårne, der knejser højt på klippen. Oprindeligt blev de brugt som udkigstårne, men senere også som borge. De blev afbildet i San Marinos våbenskjold så tidligt som i begyndelsen af 1400 tallet.

San Marino har sin egen regering. Der vælges præsident 2 gange om året (april og oktober) og præsidentperioden er således kun ½ år. Man kan først opnå genvalg efter 3 år, så det er en lidt besynderlig regeringsform. Den dag, vi var der, var der regeringssamling i senatsbygningen, og derfor var etaterne mødt op i fineste galla. Vi så 3 forskellige uniformer.
Det blev et spændende besøg.