Landsbyerne Pitigliano og Sorano ser ud til at være vokset frem på toppen af stejle tufklipper. Denne næsten naturlige sammenvoksning mellem natur og kultur gør det til en usædvanlig og lidt eventyragtig oplevelse at besøge landsbyerne. Der er lidt Walt Disney Torneroseagtigt over byerne, når man ser dem på afstand. At turen dertil i denne afsides del af Toscana går gennem meget smukke landskaber gør, at udflugten hertil bliver en meget stor oplevelse. Vejen hertil går på en klippekant, somme tider er der en fantastisk udsigt til den ene side, og øjeblikket efter er den til den anden side. Selve byerne er små labyrinter at gå rundt i med flere kirker J.

Sovana

I Sovana er domkirken er opbygget meget smukt af den lokale tuffsten. Rita opdagede en bog med smukke motiver, og spurgte kustoden i domkirken, hvor billederne var taget. Det viste sig, at de var fra området i nærheden, kun et par km udenfor byen, og kustoden fortalte, at der var nogle spændende etruskergravsteder, så dem skulle vi lige have med. Det blev til 1½ times interessant gåtur mellem høje klipper, spændende grave ind i tuffklipperne. Tænk engang, at de blev lavet ca. 250 år før vor tidsregning!!. Fantastisk at tænke på.

På turen rundt i byen kom vi forbi en bager, hvor ”bagemor” selv bagte alt brødet. Mens hun ekspederede os, skulle hun lige veje mel af til den næste kage, og et øjeblik senere skulle hun lige huske at tage brødet ud af ovnen, så her fik vi friskbagt brød og et par lækre kager. Alt sammen med et stort smil og venlighed, som vi har mødt overalt i Italien.

Etruskergrave

Udflugt Sorano - Sovana < Terme di Saturnia - Manciano - Pitigligano 135 km

Sorano

Terme di Saturnia

I Terme de Saturnia vælter 37,5° varmt, lysegrønt, svovlholdigt vand op af jorden og løber ned over et lille terrasevandfald. Det er mange steder muligt at finde sig et lille ”badekar”, hvor man kan sidde og lade det varme vand løbe over sig. Herligt. Rundt omkring ligger der dyre spa-bade, hvor man kan få massage og anden velvære, men lige her kan man få det varme vand ganske gratis, og det benytter rigtig mange sig af. Og det er da også en fantastisk sjov oplevelse, som vi har glædet os til, lige siden vi læste om den for flere år siden.

Pitigliano