Segovia var tidligere kongeby og base for parlamentet, og det er i denne by, at dronning Isabel blev kronet i 1494.
Byen er især kendt for sin romerske akvædukt, der hæver sig 30 m over byen, og den eri dag ca. 800 m lang. Den var oprindeligt ca. 17 km lang og den fungerede som vandforsyning til byen helt op i midten af 19. århundrede. Den er bygget af store granitsten, der er lagt i selvbærende buer, hvoraf der stadig er 166 buer og 120 søjler tilbage. Som sagt bærer de sig selv, idet der ikke er brugt hverken mørtel eller cement på noget sted. Virkeligt imponerende at den har kunnet stå i ca. 2000 år. Man mener, at den er bygget i 1. årh. efter vor tidsregning.
Den er et af de mest imponerende romerske bygningsværker i verden.
Der er mange kirker i Segovia, efter sigende alle seværdige, men vi så kun domkirken J, fordi de andre var lukket pga. klargøring til påsken.

   


Her ligger også det gamle kongeslot Alcazar, nogle mener, at det har stået model for Disneylands eventyrslot i Californien (men det er der nu flere slotte, der gør krav på). Det ligger strategisk rigtig godt, da det ligger på et forbjerg højt hævet over dalen omkring. Det er flot med sine smalle tårn og spir, og det er ualmindelig flot udsmykket indvendigt.

 

til top