San Remo - Sestri Levante  193 km

Efter 4 dejlige dage i San Remo besluttede vi at fortsætte langs kysten til et sted i nærheden af halvøen Portofino, som vi gerne ville besøge. Der er ikke så mange muligheder, når vi går efter ACSI pladser. Det endte med "Fossa Lupara" i Sestri Levante (ACSI 2517), som er en lille undselig plads meget tæt på motorvejen, men med ganske pæne faciliteter og gratis WiFi.
Herfra vil vi de næste dage tage nogle udflugter.
Turen hertil er meget speciel. Vi valgte at tage motorvejen, som ikke er gratis, men hurtig. Den gennemhuller bjergene som en schweizerost. Vi tror, at det må være strækningen med flest tunneller, store og små, samt mange fantastiske broer. Vi talte 158 tunneller. Heraf ganske vist 29 før San Remo, men der er altså 129 på de 193 km, vi kørte den dag, så vi havde forventet en ordentlig regning på motorvejen, for den har bestemt været dyr at bygge, men vi slap med  €34, egentlig ikkeså  dyrt. 

Sestri Levante ligger smukt ved en klippehalvø, som danner to bugter med badestrande. Den ene bugt er omdøbt til Eventyrbugtenn "Baia delle Favole" , fordi H.C. Andersen kaldte den det under en af sine mange rejser. Som tak for titlen holder byen hvert år i juni en H.C. Andersen festival, hvor der uddeles en Andersen-pris for den bedste børnelitteratur.

I øvrigt hedder en af gaderne "Via H.C. Andersen", og byen har et springvand med en model af den lille havfrue.

Langs med havnen ligger store elegante hotelpaladser, der vidner om en tid, hvor turismen var forbeholdt de mest velhavende. En tur på bymuseet i endnu en af de flotte bygninger, gav et indblik i historien. 

 

 

 

 

 

 

 

Udflugt til Portofino. (Tog)

I dag er det Kurts fødselsdag, og den skulle fejres i Portofino. Vi stod tidligt op, og tog toget til Santa Margherita. Endnu en smukt beliggende by med et parkanlæg fra 1560. Her var også mange store paladser og flotte statuer, som skulle ses. Derfor gik vi et stykke af vejen til Portofino, inden vi tog bussen resten af vejen. En meget smuk køretur. Portofino betyder "Delfinernes havn". Det var de gamle grækere, der kaldte Ligurias befolkning for delfiner, dels fordi de var dygtige søfolk, dels fordi Liguria har form som en springende delfin. Siden er byen blevet kendt som en idyllisk fiskerlandsby i fantastisk smukke omgivelser, hvor det efterhånden er svært at få øje på fiskerbådene mellem de mange millionær-yachter, og de små både til at sejle turister rundt i området. Den lokale trattoria er erstattet af talrige dyre fiskerestauranter og eksklusive modeforretninger. 

Alligevel er det en utrolig charmerende by, at gå rundt i. Husene gløder i varme rød-gule farver, Mange og stejle trapper op til fortet San Giorgio, der knejser højt over byen, var besværet værd, og gav en fantastisk udsigt ned over byen, som er rammet smukt ind af havet og omgivelserne.

Vi satte os på en bænk for at nyde udsigten, og staks efter kom et ældre italiensk ægtepar, og satte sig ved siden af os. De begyndte at tale med os på italiensk, og da de forstod, hvor vi kom fra, talte de meget langsomt, og Kurt klarede en let samtale flot. Jeg blev overrasket, for både de og Kurt fik sagt en del.  

Fra borgen kan man fortsætte ad den smalle sti til Punta Portofino, som er spidsen af den halvø, der beskytter havnen, og hvor også fyrtårnet ligger. En dejlig og smuk tur.

Hele halvøen har masser af naturskønne vandrestier. 

I en bugt, som kun kan nås fra havet ligger benediktinerklosteret San Fruttuoso, godt beskyttet af høje bjergsider. Det måtte vi ud og se. En skøn sejltur derud, var også en oplevelse. Kl ostret blev bygget fra år 984, og senere sekulariseret og overtaget af Doria-familien i Genova. Familien overdrog i 1983 klosteret til en miljøfond. 

I bugten, i 18 meters dybde under havoverfladen, står en bronzestatue af Kristus med løftede arme, der skal beskytte de mange fritidsdykkere. Den er skænket af en god ven til en omkommet dykker, I kirken står der en miniaturemodel af statuen.Originalen er 5 m høj og kan, når havet er roligt, ses fra små fiskerbåde,

Det blev en dejlig fødselsdag, (Kurt må have vært sød), for vi havde et flot og varmt vejr hele dagen, og som sluttede med god mad og vin.

Udflugt til Camogli. (Tog)

Camoglis lille havn regnes som en af de hyggeligste på Ligurias kyst, og tilmed bilfri. Den har fået navn efter "Casa Mogli", som betyder "Konehus", fordi i dens storhedsdage for ca. 300 år siden var næsten alle mænd på havet. Dengang  tilhørte ca. 700 sejlskibe byen - flere end i Genoa, men da dampskibene kom, blev dette ødelagt, og byen lever nu mest som turistby.

Hvert år 2. søndag i maj holdes en stor fest, hvor der på havnen tilberedes fiskeretter på en kæmpestor pande (ca. 4 m i diameter), og dette er et tilløbsstykke. Vi tog toget dertil for at opleve denne fest og på trods af, at det regnede en del, havde tusinder fået samme ide. Vi købte billet til "panden" og stillede os i køen, men da vi så, hvor lang køen gik, og hvor indeklemt den var, opgav vi. Vi nøjedes med at beundre italienernes tålmodighed i køen, for pludselig blev det bekendtgjort, at panden var tom, der skulle laves en ny portion. Folk blev stående og ventede pænt på det.

Det passede ikke til vores temperament, så vi gik i stedet til messe i den utroligt flotte kirke, og måtte således nøjes med åndelig føde:-). I den stopfyldte kirke sang et meget dygtigt ungdomskor til messen, og bagefter gik Rita lidt amok med kameraet, men kirken var også utrolig flot udsmykket. 

Mange andre havde det som os, og i de mange boder og små forretninger, som solgte bl.a. focchasiabrød  med forskellige smagsnuancer og meget andet,  var der også god søgning, så der fik vi vores forskellige behov dækket. 

Alt i alt et spændende besøg.


 

Udflugt til Genova. (Tog)

Genova er områdets største by og den største havneby i Italien. Ifølge turistbøgerne bliver den aldrig ven med turisterne, bl.a. fordi den er så håbløs at køre bil i. Derfor tog vi toget igen. Byen er en gammel by, hvilket giver sig udtryk i, at gaderne er meget smalle. På den anden side har den tidligere været en meget rig by pga. den store handelsflåde, den har haft gennem historien. Dette ser man tydeligt på de mange store paladser og herskabsboliger, men fordi gaderne er så smalle, er det svært at se de store huse ordentligt. Man skal hele tiden bogstaveligt talt gå med næsen i sky for at få en fornemmnelse af fortidens storhed. Og de ER store, og de ER flotte, men sikkert på grund af forurening trænger mange til en udvendig rensning. Overalt i byen var der" pyntet" med bygningsstilladser.  

Vi fandt kun en åben kirke, men den var til gængæld særdeles flot udsmykket, Også her er man stadig er i gang med at restaurere.

En gåtur gennem gaderne gav et ganske godt indtryk af byen, og hvad den må have betydet for handlen i sejlskibenes storhedstid.

Desuden regnes den som Christoffer Columbus fødeby, og vi fandt hans formodede fødehjem.

Udfliugt til Cinque Terre (tog)

Cinque Terre er 5 små byer,der ligger på Liguriens kyst lidt nord for La Spezia. De ligger utroligt smukt og regnes for en af Italiens største turistseværdigheder. Tusinder besøger hvert år byerne. En af grundene er, at de er forbundet med vandrestier, der snor sig op og ned af de stejle bjergskråninger, og her får man den ene flotte udsigt efter den anden samtidig med, at man kan mærke naturen. Flot. Flot.

Vi var her i 2006, hvor vi gik mellem de 4 sydligste byer, men vi blev slået ud af varmen (38 gr.) og måtte opgive den femte by: Monterosso. Den måtte vi så have i år. Det var meget heldigt, for det viste sig, at strækningen mellem de 4 byer, vi gik sidst, er lukket i år pga. reparationer. Måske netop derfor var der rigtig mange på stien. Denne strækning er 4 km, og man regner med 2 timers vandring på de smalle stier og hundredevis af trapper, der snor sig meget stejlt på bjergsiderne. Heldigvis var der kun 25 gr. i dag, så det var udholdeligt, men alligevel dejligt, da vi så Vernazza fra toppen, og vi kunne begynde at glæde os til et dejligt koldt glas fadøl på havnen. 

Tilbage til top.