Udflugt til St. Ives

St. Ives kaldes kunstnernes by. Den har samme skær over sig, som Skagen derhjemme pga det specielle lys. Det må have noget at gøre med havet. Samtidig er det en hyggelig pittoresk fiskerby, som der er så mange af her i Cornwall. Men St. Ives er særlig berømt, hvilket bl.a. fremgår af antallet af turister, der hver dag strømmer hertil.

Det var også svært at finde en P-plads. Endelig fandt vi en helt oppe på toppen af klippen, der omgiver byen. Her havde man anlagt en kæmpestor P-plads, som allerede var næsten fyldt op. Der skulle selvfølgelig betales P-afgift. De normale betalingsstandere var ude af drift, og der skulle betales over mobilen. Det så lidt besværligt ud. Der skulle først downloades en app, som man så kunne betale fra. Der stod en flok omkring os og downloadede. En mand ved siden af os så ud til at have check på det, så vi spurgte, om han ville hjælpe os, for systemet ville ikke godtage vores telefon. Han var venlig og tilbød at betale med sin telefon. Vores reg. nr. på bilen skulle indtastes. Han betalte så med sit kreditkort, hvorefter vi betalte ham, og så blev der sendt en e-mail til os som kvittering. Det fungerede, englænderne  er  meget hjælpsomme.

Byen har et Tate museum for moderne kunst. Det er i gang med at blive ombygget, så det kunne vi desværre ikke se. Men der er også et museum for Barbara Hepwoth en kendt skulptør, og hendes hjem er ombygget til museum. Det er ikke stort men flot og hun har en dejlig have, der er fyldt med hendes skulpturer. Det var et godt besøg.

Ellers gik vi rundt og nød byen, der som sagt er meget idyllisk. Det var også skønt at gense byen. Vi var også der for 39 år siden (en rigtig nostalgisk tur, vi er på :-), hvor vi turede rundt med små børn og et gammelt tungt telt. Vi har flere gange talt om, at vi i dag ikke forstår, hvordan vi nåede, det, som vi gjorde dengang. Vi havde 14 dage fra Langå og tilbage, to små børn, 3 og 6 år, telt som vi slog op og ned hver dag, og vi kørte flere km end nu. Alligevel nåede vi en masse seværdigheder, samt fik badet i havet, spillet fodbold, og læst. Det bliver mere og mere uforståeligt for os, at det overhovedet var muligt. Men det er rigtig sjovt at gense mange af stederne fra dengang.

Efter St. Ives kørte vi en tur langs vestkysten, der er meget malerisk og smuk, og endnu engang kom vi ud på meget smalle veje, hvor vi også mødte modkørende. Når vi kører på vejen, siger vi, at hvis vi møder nogen nu, så kommer vi aldrig forbi. Alligevel lykkes det hver gang uden skrammer (indtil nu). Vi forbavses hver gang, men befolkningen er vant til det , tager det med et smil og bruger den tid, der er nødvendig til at bakke og køre helt ind til siden, og så går det jo.