Carrara

Det kniber med at finde åbne campingpladser. De fleste lukker 30. sep. Derfor lagde vi os på ”Europa” ved Torre del Lago Puccini. Tæt på pladsen er der en herlig strand, og da vejret det meste af tiden stadig er dejligt, 25° og solskin, tog vi et par ture i vandet.

Herfra kørte vi til Carrara for at se på marmor. Det vrimler da også med marmorforretninger, men vi ville gerne så tæt på marmorbruddet som muligt. Her besøgte vi et værksted, hvor kunstneren laver de skønneste figurer i marmor, og vi gik lidt rundt på hans stenlager og fandt et par småsten, som jeg kunne tænke mig at tage med hjem og arbejde lidt i. Selvom jeg synes, at han forlangte lidt meget, købte vi dem. Han påstod, at han selv betaler 1000 € pr. ton, så måske var det slet ikke så galt. Vi fik også adressen, hvor vi kunne købe værktøj, som heller ikke er spor billigt, men dog billigere end hjemme. Her brugte jeg også lidt af lommepengene. Jeg glæder mig til at komme hjem og arbejde med det.
Vi kørte lidt rundt i marmorområdet ad små smalle veje, gennem mørke, smalle tunneller, hvor klaustrofobien klemmer og kom derefter til en lille cafe, hvor chaufførerne på de store lastbiler, der trods alt kan komme omkring på vejene, holder deres pauser. Det var lidt sjovt at betragte dette liv, så vi tog også en kop kaffe for at kigge lidt på dem.

Derefter kørte vi til Pietrasanta, som også er en hyggelig by. Efter sigende bor her den danske kunstner Jens Flemming Sørensen, men vi mødte ham desværre ikke. Derimod var der på domkirkepladsen en interessant udstilling af menneskekroppe af Giuseppe Bergomi.

Lisbeth havde fødselsdag mens vi var her, som blev fejret på bedste måde: Først med stort morgenbord og senere inviterede Lisbeth på middag: alt godt fra havet af fisk og friturestegte blæksprutter o. lign. Med diverse vine og en dejlig dessert. Det var en rigtig dejlig middag, som vi nød meget.