Udflugt til Tremiti øerne

Tremiti øerne består af fire øer og nogle klipperev. To af øerne er beboede. De ligger ca. 30 km fra Garganos nordkyst, og har de senere år udviklet sig til et ferieparadis for bl.a. sportsdykkere på grund af det klare vand, og havet omkring øerne er da også fredet.
En græsk legende fortæller, at en af Odysseus’ kampfæller fra Troja krigen Diomedes, ligger begravet her på øen og hans mænd blev forvandlet til de svalelignende skråper, der yngler her og kun ganske få andre steder i verden.

På øen San Nicola ligger et fort og et kloster, som har været beboet af benediktinermunke siden 1010. Disse munke blev dog grebet af griskhed og levede et liv i luksus og skørlevned, hvorfor de havde svært ved at holde pirater fra livet, og i 1334 blev samtlige munke slagtet og klostret røvet af piraterne, og øerne lå i mange år øde hen.  Men i 1412 beordrede paven et nyt hold munke til at flytte til øerne og genopbygge klostret. Men det gik som sidst. Munke forfaldt til luksus, og på grund af den store rigdom lukkede Frederik II klostret og indrog rigdommene, og fæstningen blev nu brugt som straffekoloni og fængsel helt frem til 1930’erne.

Sejlturen tager ca. 2½ time og pludselig dukker øerne op af havet. Øerne er meget smukke og tæt bevoksede med fyrreskove og mange krydderurter bl.a. vilde kapers og rosmarin. Havet er turkisblå/grønt og så klart, at man kan se havbunden i flere meters dybde. I havet svømmer mange flerfarvede fisk, og det er en fornøjelse at svømme rundt mellem dem. Når dette kombineres med, at der findes mange undersøiske grotter forstår man, at der arrangeres dykkerudflugter og – kurser.

Udover sejlturen frem og tilbage havde vi tilkøbt en rundtur mellem øerne med indlagt svømmetur ved en af øerne for dem, der ville, og det ville vi naturligvis – pragtfuldt .
Herefter var der god tid til at udforske fæstning og kloster og til en afsluttende svømmetur i det klare vand, inden sejlturen tilbage til fastlandet. Vi var hele dagen heldige med vejret, ikke en sky på himlen og ca. 27°. På sejlturen hjem så vi springende delfiner i kølvandet efter færgen.
Italienerne er som sagt flinke og imødekommende mennesker, men er der noget, de ikke har, så er det tålmodighed i trafikken og i køer. Flere hundrede mennesker skulle helst alle først ombord på færgen tilbage til fastlandet. Besætningsmedlemmerne, der skulle billettere, var lige ved at blive væltet omkuld.J