Lige ved siden af campingpladsen gik en vandresti ind over bjergene til en lille landsby nogle kilometer derfra. I dag kan man køre til byen, men tidligere har dette sikkert været adgangsvejen dertil.

Vi går først igennem et område med masser af store drivhuse med bl.a. tomater. De er allesteder bygget i de allergrimmeste materialer, man kan forestille sig. Men de har sikkert været billige.

Men ret hurtigt kommer vi ud i et temmelig øde område, hvor det må have været svært at få et udkomme udover ligt fåre-gedehold, for vi møder en del spredt bebyggelse, der, tror vi, i dag bruges til feriehuse.

Ca. 7 km ude finder vi en lille kirke, som, ifølge vore engelske naboer kun bruges en gang om året i januar måned til en festivitas med grillmad og vin. De har engang deltaget i festen.

En del af stien, vi går på, har sikkert en gang været en lille flodseng. I hvert fald er der tydelige tegn på klipperne, at de er formet af vandet. Nu er der helt tørt. Måske har det lille vandløb forsynet området med vand til vanding o.lign.

På tilbageturen havde de arbejdende muslim?kvinder pause. De fik sig en snak i mobilen, mens de gik en lille tur mellem drivhusene.