Pineto - Vieste 255 km

Vi vågnede op næste dag i spændt forventning om tunnelen var blevet tømt for vand. Og straks efter morgenmaden gik vi derhen. Den var den ganske vist blevet tømt, men nu lå der, som vi havde forudset, et tykt lag mudder. Mudder, som bestod af meget fine lerpartikler, og det var meget glat. Det var som våd is, og det er selvfølgelig umuligt at køre i.
I receptionen vidste de stadig ikke noget, og her stod der flere utålmodige campister, der gerne ville videre. Receptionen kontaktede så politiet og spurgte, om vi måtte køre ad smutvejen. Grunden til, at vi ikke måtte køre på den, var egentlig, at det er en cykelvej, ganske vist også smal og kringlet, men det er muligt at køre på den. Politiet indvilligede i at komme og hjælpe os ud, hvis vi kunne pakke færdig på en halv time, og det lovede vi.
Vi gjorde, hvad vi kunne, men fordi det hele blev lidt hektisk, kom vi til at lave en lille fejl med næsehjulet, så det tog lidt ekstra tid, men politimanden var heldigvis meget tålmodig, og med ham i spidsen med blinkende lygter blev vi, 2 autocampere og 2 campingvogne, eskorteret ad cykelvejen.
Nogle steder var den meget smal og kringlet. Et sted på vejen, hvor vi skulle dreje skarpt til venstre, kunne vi ikke komme omkring, da der stor en bil parkeret. De søde italienere kom hurtigt til undsætning, og fik på en eller anden måde fundet frem til ejermanden af bilen, og så kunne vi komme omkring og ud i friheden J, så med lodder og trisser lykkedes det. Politimanden var så flink at eskortere os helt ud til motorvejen, hvor vi så kunne vinke pænt tak for hjælpen.

Men vore genvordigheder var ikke helt slut endnu, for vore rejsekammerater havde kørt et søm i det ene dæk, og pludselig var det fladt. Vi måtte nu til at skifte dæk midt på motorvejen, men det lykkedes da også, og endelig var vi igen frie fugle, som vi jo bedst kan lide at være.

Resten af turen til Vieste forløb uden problemer, og det var en meget smuk tur. Landskabet er helt anderledes end i Toscana, mere tørt, flere gule og brune farver. Det minder egentlig mere om Kroatien. Kystvejen var som ventet meget snoet og stejl, men det giver jo rig mulighed for nogle meget flotte udsigter ned over de meget fine sandstrande, der ligger i små bugte med høje klipper omkring.

Campingpladsen er en del af et større hotelkompleks, hvilket bl.a. betyder, at der er et stort og flot pool område, som vi også må benytte. Samtidig ligger den tæt på en meget dejlig sandstrand. Herfra tager vi den næste uges tid på udflugter på Gargano.

Vieste viste sig at være en meget spændende by, som vi glæder os til at se mere på.

Vieste ligger yderst på Gargano halvøen, og er områdets hovedstad (13.500 indb.) Den har altid været fiskerby, og selvom der stadig fiskes herfra, er hovederhvervet dog nu turismen, som er kommet forholdsvis sent til Gargano, men det er tydeligt, at den er i fremmarch.
Husene er mest hvide og ligger i meget tætte rækker i stejle og smalle trappegader. Der skal en god kondi og gode benmuskler til for at bo her.
Om aftenen syder gaderne omkring torvet af liv fra både fastboende og turister, børnene leger lystigt, mens forældrene promenerer indtil ca. midnat. Disse lune aftner vil vi gerne importere til Danmark J.

Der er meget fine sandstrande omkring Vieste med de bedste syd for byen. Her står den 20 m høje monolit, der ifølge legenden er en ung forstenet fisker, der, i sorg over sin elskedes død, blev forstenet og hvert hundrede år igen menneskeliggøres for at begræde sin elskede.
I byen kan man se ”Den Bitre Sten – Chianca Amara”, der fik sit navn, da tyrkerne i det 16. årh. besatte byen og halshuggede tusinder af byens indbyggere.

Desuden har byen et lille meget flot og imponerende museum om strandskaller fra hele verden.